fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Ny “tyskfransk” SUV kan nu privatleases

Posted on
Ny “tyskfransk” SUV kan nu privatleases

Opel har lanceret Grandland X (sejt navn by the way!), som er seneste bud på stammen fra Opels hovedkvarter i Rüsselsheim. Meeeen helt tysk er den faktisk ikke. Opel blev i august 2017 et datterselskab i franske PSA, som står bag Peugeot, Citroen og DS. PSA er dermed blevet den næststørste bilfabrikant i Europa. Så Opel er nu på franske hænder. Bum!

Opel Grandland X er reelt en Peugeot 3008, som blev Årets Bil i Danmark sidste år. Peugeot 3008 har fået masser af ros, så Opel Grandland X er bestemt en god bil. Personligt kan jeg bedre lide det tyske design fremfor det franske. Især bagenden synes jeg er mere lækker at kigge på. I kabinen er Opels interiør mere stramt og almindeligt, hvor Peugeot flipper lidt mere ud (også her har de smidt et ultra lille rat ind i bilen). Igen er jeg lidt mere til det tyske.

Jeg har fundet frem til følgende privatleasingpriser:

Opel Grandland X (130hk Enjoy) – ydelse 3.795 kr./md.
Opel Grandland X (130hk Enjoy aut.) – ydelse 4.095 kr./md.
Udbetaling 14.995 kr. med 15.000 km pr. år og en løbetid på 36 md.

Udstyrsmodellen er Enjoy, som er det mellemste niveau hos Opel. Det er ikke skrabet men total luksus er det ikke.

Se udstyr og specifikationer på Opels website.

Hvis du hellere vil købe en Grandland X, så starter Enjoy fra 282.787 kr. Lige nu lokker Opel med at du får 50 % på vinterdæk, hvis du køber den. Hvis du overvejer at privatlease en Opel Grandland X, så prøv at få dette “tilbud” til at gælde på privatleasing også. Det skader jo ikke at spørge. Og jeg tror de 50 % rabat vil være kærkomment. SUV’er kører på en større dækstørrelse og det koster. Jeg talte med en tidligere kollega i dag, som er skiftet til VW Tiguan. Han måtte slippe 14.000 kr. for vinterdæk!

Foto: Opel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: