Engang for ikke så længe siden var enhver storfamilies drøm en rummelig MPV med plads til hele molevitten. Siden er SUV’erne kommet og har puffet nærmest en hel bilklasse af tronen. Vi tester Ford S-MAX i en ny hybridudgave og undersøger, om der stadig er en puls.

Plads er nøgleordet

Lad os starte med at skrue tiden 13 år tilbage. Sammen med min ny- og førstfødte søn, hustru og bedsteforældre fløj vi til Nice for at tilbringe en uges tid i lidt bedre sensommervejr end det danske.

Lejebilen var klaret hjemmefra, og jeg havde specifikt booket en Ford S-Max (første generation), som stod klar hos Sixt ved ankomsten i Nice. Plads og komfort vægtede højt og sammen med ønsket om en tillidsfuld og sikker bil til den dyrebare last, kunne det ikke være meget anderledes.

Klip frem til 2022, hvor det i skrivende stund er uvist, om den nuværende Ford S-Max får en afløser. Hvis den kommer, bliver det formentlig i en anderledes elektrificeret udgave som crossover-storebror til Mach-E. Eller SUV om man vil.

Med det for øje sniger der sig et strejf af vemod ind i testen af den aktuelle hybridudgave af Ford S-Max. For ikke nok med at vi inden for en overskuelig fremtid skal tage afsked med benzinmotoren. Er det så også helt slut med MPV’en?

I bund og grund er den skabelon, som Ford S-Max bygger på, yderst oplagt til familien og især den store af slagsen. Plads er nøgleordet og de tre stole på anden sæderække er guld værd, hvis der er brug for autostole til alt ens yngel. Eller hvis man, som i mit tilfælde, har en kronprins og et hold bedsteforældre med på tur.

Mulighed for 7 sæder

I testbilen er der en tredje sæderække (ekstraudstyr til 18.740 kr.), som til nød kan fragte et par ekstra børn til fællesfødselsdag i klassen eller stævne med sportsklubben.

Sæderne kan nemt justeres, så der er helt op til 2.200 liter bagagerumsplads bag første sæderække. Selv med alle 7 sæder i brug rummer bagagerummet 285 liter og som 5-sæders er der 700 liter. Batteriet er placeret i bunden af bilen og stjæler ikke plads. Det er en vigtig pointe, da det er hele bilens salgspitch. Plads.

Den maksimale anhængervægt er 1.500 kg for varianten med 7 sæder og 1.700 kg for varianten med 5 sæder.

Ny hybridmotor sparer CO2 og øger komforten

Testbilen har en ny og meget velfungerende hybriddrivlinje, der skal sikre, at brændstoføkonomien ikke æder unødigt af børnefamiliens mange udgifter.

Drivlinjen består af en 2,5-liters benzinmotor, en elmotor med startergenerator, et batteri på 1,1 kWh samt en modificeret gearkasse.

Det elektriske indslag udleder op til 10 % mindre CO2 end dieselvarianten og har derudover den fordel, at komforten øges ved igangsætning, hvor bilen støjsvagt og smooth triller afsted på el. Motoren kan også klare kortere strækninger på ren el. Drivlinjen skal ikke lades op med kabel men lader automatisk via benzinmotoren og regenerativ indsamling ved bl.a. nedbremsning.

El- og benzinmotor yder sammenlagt 190 hk og giver en brændstoføkonomi på 15,6 km/l. Det er ikke super imponerende, og hvis du primært har mange korte ture, er plug-in hybrid-alternativer måske mere relevante. Hvis der er optræk til flere længere ture er historien dog en anden.

I testen, hvor vi kører meget blandet kørsel, er brændstofforbruget stort set som opgivet.

Forbedret gearkasse

0-100 km/t klares på lige under 10 sekunder, hvilket på papiret hverken er hurtigt eller langsomt, men bilen føles ikke specielt kvik og ved motorvejskørsel føler jeg, at accelerationer og hurtige overhalinger ikke er min stærke side. Drive modes hjælper mig ikke, for det har bilen ikke.

Den er lidt mere en cruiser, og her ville en mere velafstemt undervogn med mindre stiv- og hårdhed gøre underværker. ST-Line har som standard sportsundervogn, så det forklarer formentlig noget af snakken. På plussiden føler du dig ikke helt sat af i sving.

Styretøj og gearkasse gør hvad det skal og løfter det samlede indtryk af køreoplevelsen. Gearkassen overrasker positivt. Det virker generelt til, at Ford er ved at få styr på deres automatgear.

Bagsædepassagerer har det godt

Selve opholdet i kabinen er præget af masser af komfort. Pladsen er generøs og man sidder godt i sæderne. Bagsædepassagerer har små flyklapborde, rullegardiner i vinduerne (del af pakke med panoramatag til 18.300 kr.) og man kan indstille hældningen på ryglænet. Benpladsen er virkelig god, og der er 230V strømudtag.

Førerpladsen er velindrettet men den trykfølsomme 8” skærm med Fords SYNC 3 trænger til en opdatering. Opløsningen er til den grove side og systemet er til tider langsomt at bladre rundt i. Apple CarPlay/Android Auto, som er standard, kan give en mere nutidig brugerflade, hvis du ønsker det.

Musikanlæg med CD-afspiller leveret af SONY (ekstraudstyr) virker så gammeldags nostalgisk, at det nærmest bliver hyggeligt. Volumenknappen ligner noget, jeg havde på mit stereoanlæg på drengeværelset i Kolding, og så har bilen cigarettænder. Da min teenagesøn så den, spurgte han forbløffet, hvad det dog var.

Mangler adaptiv fartpilot i standardudstyret

Ford S-MAX ST-Line har som standard 18” alufælge, LED-kørelys og LED-baglygter, 2-zoners klimaanlæg, fartpilot, vognbaneassistent, parkeringssensor for og bag, opvarmet rat og forrude og opvarmede forsæder. Sæderne i dellæder med ruskind og røde syninger er eljusterbare.  

De røde syninger går igen flere steder og stylingen er i det hele taget sportslig med styling kit, bagspoiler, mørktonede ruder og perforeret læderrat.

Der er desværre ikke adaptiv fartpilot som standard. Det skal tilkøbes i X-Pakken som desuden indeholder bakkamera, håndfri elbagklap, adaptive LED-forlygter, frontkamera og det famøse SONY anlæg samt lidt ekstra på sikkerhedssiden. Pakken koster 10.000 kr. og er et must at få med.

Der er stadig en puls

Der er ingen tvivl om, at Ford S-Max stadig kan noget. Den vil uden tvivl tilfredsstille mange familier med den gode plads, de fine køreegenskaber, den velfungerende hybridmotor og et godt komfortudstyr. Pladsen er styrken og bilen virker solid – som noget der kan tåle at blive brugt igen og igen. Plastkvaliteten er en blandet oplevelse, men kabinen er skruet godt sammen og efterlader på den måde et indtryk af kvalitet.

Helt overordnet virker bilen lidt gammeldags på flere punkter – dog ikke de afgørende. Den trykfølsomme skærm er træls, men Apple CarPlay/Android Auto redder det. Og så forstår jeg ikke, at adaptiv fartpilot ikke er standard. Det giver ikke mening i denne biltype.

MPV’en er i mine øjne ikke død. Den har stadig en puls, men spørgsmålet er hvor længe. Den grønne SUV- og crossover bølge tager gradvist over. Men som en Instagram-følger skrev til mig i løbet af testugen ”Ford S-Max holder Max”, og jeg er ikke uenig. Der er en fanskare, som stadig elsker MPV’en og Ford S-Max.  

Til priser fra 506.440 kr. for ST-Line tager Ford sig godt betalt for familiebilen. Elektrificerede alternativer med ligeså god plads koster dog raskvæk mere at anskaffe.

En billigere Titanium-udgave fås til 456.490 kr. med lidt mindre sportslig styling. Den virker som et oplagt valg. Men husk X-pakken.

Specifikationer Ford S-MAX ST-Line

• Motor: 2.5 liter benzin hybrid (firecylindret)
• Batteri: 1,1 kWh litium-ion
• Gearkasse: CVT automatgear
• Ydelse: 190 hk
• 0-100 km/t: 9,8 sekunder
• Moment: 220 Nm
• Topfart: 185 km/t
• Forbrug: 15,6 km/l
• Bagagevolumen: 285-700 liter afhængig af sædekonfiguration (op til 2.200 liter med alle bagsæder lagt ned)
• Dimensioner: 4.796 mm længde x 1.916 mm bredde x 1.655 mm højde

Foto: Thomas Saks

Indlægget Test: Ford S-MAX ST-Line Hybrid blev først udgivet på Carlife365.