fbpx
 
Categories Biltest

Test: Hyundai Santa Fe Advanced PHEV

Posted on
Test: Hyundai Santa Fe Advanced PHEV

Hyundai Santa Fe kom på markedet for første gang i 1999 som et flagskib i SUV-modelprogrammet. Modellen kører nu på fjerde generation, og vi har testet facelift udgaven i plug-in hybrid version.

Et billede, der indeholder vej, udendørs, træ, bil
Automatisk genereret beskrivelse
Længde – 4790 mm – Højde – 1710 mm – Bredde – 1900 mm

XL-størrelse med karakter

Hyundai Santa Fe er en stor SUV. Rigtig stor. Specielt når man ser bilen forfra, virker den gigantisk. Den store kølergrill i krom er med til at skabe et look, der siger ’’her kommer jeg’’. Fra siden formår bilen også at imponere med sin næsten 5 meter lange og 1,7 meter høje krop. Den samlede pakke vejer omkring 2 tons – det siger lidt om bilens størrelse.

Testbilen er udstyret med 19’’ alufælge, der passer godt til den lysegrå lak. Bagenden er lidt mere anonym, men LED-baglygterne og det gennemgående refleksbånd hen over bagsmækken ser godt ud. Udseendemæssigt gør bilen sig bemærket, og specielt fronten er jeg vild med.

Længde - 4790 mm - Højde -
Kæmpe grill på Hyundai Santa Fe. Jeg er fan!

Komfort og udstyr i lange baner

I kabinen kommer Hyundai Santa Fe’s størrelse passagererne til gode. Det er en 7-sæders bil, og i bagagerummet er der to ekstra sæder, man kan folde ud. Sæderne bagi egner sig nok bedst til børn, for der er ikke synderligt meget benplads. På de andre bagsæder er benpladsen dog intet problem. Der er oceaner af plads, og sæderne kan køres frem og tilbage, hvilket er med til at skabe en fleksibel indretning. Lædersæderne udstråler kvalitet, og komforten er i top.

Et billede, der indeholder transport, parkeret, bilsæde
Automatisk genereret beskrivelse
Bagerste sæderække er nok mest egnet til børn.

Rykker man foran i kabinen, fortsætter komforten og pladsen. Man sidder højt, og udsynet er godt. Sæderne er behagelige. Jeg var på en længere tur og har sjældent oplevet at sidde så komfortabelt i et førersæde.

Sæderne i Hyundai Santa Fe er yderst komfortable.

Den brede midterkonsol gør, at man kan hvile højre arm i en helt naturlig position med begge hænder på rattet, og det er rart på længere ture.

God og funktionel indretning med flot digital instrumentering.

Testbilen er Advanced-udgaven, hvilket er lig masser af udstyr. Du får bland andet 12,3’’ digital instrumentering, elektrisk bagklap, elektrisk lændestøtte og lårudtræk ved førersædet, el-sæder med hukommelse, stemningsbelysning i 64 farver, varme i bagsæder, køling i forsæder osv. Listen er lang, og det er svært at finde på noget, jeg mangler.

En rigtig flyder

Hyundai Santa Fe kommer let og elegant afsted, og man har følelsen af, at den bare svæver han ad vejen. Den er utrolig lydløs samtidig med at den trækker helt okay med de 265 hestekræfter benzin- og elmotoren genererer tilsammen. 6-trins automatgearkassen klarer det også godt med dejlige, bløde gearskift.

På motorvej er Hyundai Santa Fe utrolig stille, og kombineret med den høje komfort og motorvejsassist, er bilen ideel til længere ture. Ved bykørsel er den høje siddeposition et plus, men den kan være en smule besværlig at manøvre rundt og parkere på grund af størrelsen.

Der er dog hjælp at hente når du skal parkere. Advanced-udgaven, som jeg har kørt, 360 graders omgivelsescensor, bakkamera og parkeringscensorer, som gør opgaven lidt lettere. Det fungerer helt, som det skal. En anden fed detalje er blind spot kameraet, som bliver slået til, når man skal dreje.

I forhold til forbruget kunne jeg køre cirka 50 km på ren el, og ved lidt blandet kørsel på en længere tur mest bestående af benzinkørsel og motorvej, gik den cirka 14 km/l. En fuld opladning af batteriet kan lade sig gøre på cirka 2 timer med 7,2 kW.

Et billede, der indeholder udendørs, træ, himmel, bil
Automatisk genereret beskrivelse

Perfekt til den store familie

Priserne på Hyundai Sante Fe PHEV starter ved 469.995 kroner og Advanced-udgaven, som jeg tester, koster 509.995 kroner. Når man tænker på alt den plads og udstyr, bilen har, synes jeg, det er en fornuftig pris. Skal man op og have noget tysk i samme størrelse og med lignende udstyr, skal du have en væsentlig større pung frem.

Til den pladskrævende familie – som ikke vil gå ned på udstyr og kørekomfort – er Hyundai Santa Fe PHEV et rigtig godt bud. De 50 km på ren el er værd at tage med.

Kan lidt mindre gøre det, er den billigere Hyundai Tucson PHEV måske værd at overveje.

Det bedste ved Hyundai Sante Fe PHEV

  • Højt udstyrsniveau
  • Komfortable køreegenskaber
  • Støjsvag
  • Plads til 7 personer
  • Potent SUV udseende
  • 5 års garanti

Det kunne være bedre

  • Benzinforbrug uden strøm – særligt ved bykørsel
  • Benpladsen på 3. sæderække er begrænset

Specifikationer

  • Motor: 1,6 liters benzinmotor + el
  • Effekt: 265 hestekræfter
  • Moment: 350 Nm
  • Topfart: 187 km/t
  • 0-100 km/t: 8,9 sekunder
  • Bagagerum: 130 l med alle sæder oppe og 1.695 l med alle lagt ned
  • Maksimal trækvægt: 1.350 kg
  • Rækkevidde ren el: 58 km (testresultat 50 km)
  • Garanti: 5 år

Foto: Søren Sahl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: