fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Heftigt! 372 km/t på autobahn i LaFerrari

Posted on
Heftigt! 372 km/t på autobahn i LaFerrari

En corona-tom strækning på autobahn A7 i retning mod Hannover fristede i påsken ejeren af en Ferrari LaFerrari til at strække ben. Bilens imponerende 950 hk bringer ubesværet bilen op på 372 km/t og det dokumenterede føreren på en video, som nu florerer på de sociale medier.

Bilen er bygget i relativt få eksemplarer og koster mere end 2 mio. euro. Så selv om ejeren har pengepungen i orden, så er turen på autobahn måske lige frisk nok.

Ganske vist er strækningen, hvor videoen er optaget, uden hastighedsgrænse. Men at filme turen “på egen hånd” og dermed kun have én hånd på rattet under så høje hastigheder, er ikke forsvarligt.

Heldigvis skete der ikke noget.

Se videoen her

Ferrari LaFerrari er en hybrid-hyperbil produceret af Ferrari. Bilen drives af en 6,3-liters V12-motor, der yder 789 hk ved 9.000 omdrejninger i minuttet. Bilen har også to elektriske motorer forbundet i et system, hvor kun den ene bidrager med egentlig trækkraft. Den opsamler kinetisk energi, når bilen bremser, og kan bidrage med 161 hk, når der er brug for det. Dette bringer den samlede ydelse op på 950 hk.

Bilen er bygget af fire forskellige slags kulfiber for at gøre den så let som muligt (egenvægt på 1.585 kg).

Bilen accelererer fra 0-100 km/t er 2,5 sekunder og topfarten er opgivet til 350 km/t.

Foto: Ferrari

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: