Categories Bilnyheder

Nyhed: Hyundai IONIQ 9 med plads til syv

Posted on
Nyhed: Hyundai IONIQ 9 med plads til syv

Hyundai er klar med endnu en IONIQ-model – denne gang en rummelig, elektrisk 7-personers SUV med en rækkevidde på op til 620 km.

Største elektriske Hyundai til dato

Et par år efter KIA lancerede EV9 er Hyundai nu klar med deres bud på en elektrisk storfamiliebil.

IONIQ 9 deler platform med KIA EV9 og har stort set samme størrelse med lidt ekstra cm til fordel for IONIQ 9.

Den er 5.060 mm i længden, 1.980 mm i bredden og 1.790 mm i højden samt en akselafstand på 3.130 mm.

Batteriet er på 110,3 kWh og rækkevidden er opgivet til 620 km (WLTP).

Opladning sker hurtigt på den moderne 800 V platform. 10-80 % klares på 24 minutter.

Man har forsøgt at skabe en stueagtig fornemmelse i kabinen med bløde linjer, afdæmpede farver og behagelig ambientebelysning. Der er anvendt bæredygtige materialer hvor det er muligt.

Der er et stort buet panoramadisplay på det, som Hyundai kalder et ”flydende instrumentbræt”.

Ligesom i EV9 kan du vælge mellem 6 eller 7 sæder, hvor det er muligt at få drejbare sæder på anden række.

Midterkonsollen kan skubbes op til 190 mm, så den også kan bruges af passagerer på anden sæderække. Der er opbevaring i konsollen med 5,6 liter i den øverste bakke og yderligere 12,6 liter i den nederste.

Afhængig af sædekonfiguration er bagagerummet en balsal. Er tredje sæderække ikke i brug, er der plads til imponerende 1.323 liter.

Bilen har frunk op til 88 liter i den baghjulstrukne variant og 52 liter i AWD-varianten.

Spændende design

Det udvendige design er futuristisk med elegante linjer og detaljer.

Ligesom vi kender fra bl.a. IONIQ 5 er der anvendt pixelmønstre i LED-forlygterne, som  smelter sammen med nederste del af forkofanger.

Der er avanceret Matrix teknologi i forlygterne og bagtil har IONIQ 9 fuld LED.

Planen er at lancere IONIQ 9 i Korea og USA i første halvdel af 2025 efterfulgt af Europa.

Foto: Hyundai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet