fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Sådan udregnes din bilforsikring

Posted on
Sådan udregnes din bilforsikring

Bilforsikringen er et centralt emne for alle bilejere rundt omkring i det danske land. Især prisen på bilforsikringen, og hvad der påvirker denne, er noget, som oftest fanger en bilejers interesse. Derfor har Carlife365 i samarbejde med Samlino.dk samlet de elementer, der påvirker prisen på din bilforsikring og hvordan.

Hvad påvirker prisen på bilforsikringen?

Når de forskellige forsikringsselskaber beregner, hvad prisen skal være på netop din bilforsikring, så er der en del forskellige elementer, som de tager i betragtning. Forsikringsselskaberne ser overordnet på, hvad risikoen er for, at du får en skade eller er involveret i en trafikulykke. Disse elementer handler ikke blot om bilen, men i lige så høj grad om dig, som kører den.

For at præcisere er det elementer såsom bilens alder, pris og motorstørrelsen. Hvis man i stedet ser på dig som føreren, er det blandt andet din alder, bopæl, anciennitet og dit årlige kørselsbehov, der påvirker prisen. Vi vil i de følgende afsnit uddybe, hvordan disse påvirker prisen.

Bilforsikringens pris varierer fra person til person

Din alder

Forsikringsselskaberne benytter din alder i relation til din kørselserfaring. Typisk forbinder selskaberne en høj alder med en større erfaring på vejene, hvilket formentlig vil føre til en lavere pris for bilforsikringen. Dette er grundet, at sandsynligheden for skader m.m. falder, desto større kørselserfaring du har.

Din anciennitet

Anciennitet er et andet ord for skadeshistorik, hvilket forsikringsselskaberne også ser på, når de skal vurdere prisen på bilforsikringen. Hvis du har historie for at forårsage mange skader, vil det formentlig påvirke prisen på forsikringen negativt – altså vil prisen på bilforsikringen stige. Det er dog værd at huske, at det ikke er alle selskaber, som hæver prisen i tilfælde af, at du blot har én skade.

Dit årlige kørselsbehov

Ses der på kørselsbehov, altså hvor langt du kører om året, i forbindelse med bilforsikring, vil forsikringsselskaberne forbinde et stort årligt kørselsbehov med en højere risiko for, at du er involveret i et trafikuheld, hvorfor prisen på forsikringen vil stige.

Din adresse

Faktisk påvirker din adresse/bopæl også prisen på din bilforsikring. I forlængelse af dette viser det sig også, at hvis du bor i byen, vil prisen på din bilforsikring være højere, end hvis du bor på landet. Dette skyldes muligvis, at der sker flere skader i byen end på landet.

Bilens specifikationer

Bilens pris

Som regel vil en dyrere bil medføre en dyrere bilforsikring, da det vil koste mere for forsikringsselskaberne at erstatte og/eller reparere eventuelle skader, der måtte opstå i forbindelse med en trafikulykke. Omvendt vil det koste mindre for biler til en lavere pris.

Bilens alder

Har du en gammel bil? Så vil du muligvis opleve at få tilbudt en dyrere bilforsikring, end folk der har en nyere bil. Dette skyldes, at ældre biler typisk oplever flere skader og skavanker, hvorfor de oftere kommer på værksted end yngre biler.

Bilens motorstørrelse

Ligesom ovenstående kan bilens motorstørrelse endvidere også påvirke prisen på din bilforsikring. Som regel vil en bil med en større motor også betyde, at bilforsikringsprisen vil stige, hvis man sammenligner med en bil, der har en mindre motor.

Glem ikke selvrisikoen

Sidst er der selvfølgelig også selvrisikoen, som naturligvis ikke må glemmes, når der tales om prisen på en bilforsikring. Der er forskellige strategier vedrørende fastsættelsen af din selvrisiko, men grundlæggende handler det dog om, hvorvidt den skal fastsættes højt eller lavt.

Ved en høj selvrisiko vil du typisk betale mindre for bilforsikringen, fordi du netop tager en højere risiko ved selv at skulle betale mere for skader til et vist beløb. På trods af dette vil det også medføre, at du risikerer at betale et større beløb i tilfælde af, at du er involveret i et færdselsuheld.

I modsætning til ovenstående vil en lav selvrisiko medføre en højere udgift til bilforsikring, men her vil fordelen dog være, at du er sikret imod at stå tilbage med en kæmpe regning, hvis du skulle være uheldig at komme ud for et uheld.

Vi håber nu, at du er blevet klogere på, hvordan prisen på en bilforsikring bliver påvirket af diverse forhold i relation til både dig og din bil. Vi håber dog ikke, at du får brug for forsikring – så kør pænt derude!

 

Dette indlæg er lavet i samarbejde mellem Carlife365 og Samlino.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet