Foto: © Motolens

Det sker før eller siden, siger alle. Og nu var det så min tur til at styrte på banecyklen. Det skete til årets første track day-event. Og ja, jeg er heldigvis okay. Her er historien.

Klar til sæsonstart

Vi er i slutningen af maj, og jeg er kørt til Padborg Park for at deltage i årets første track day-event over to dage. Vejret er godt, cyklen står skarpt til sæsonen, og jeg glæder mig til at komme ud og mærke suset.

Jeg er afsted med mit sædvanlige crew, og stemningen er – som altid – god. Vi kører i rød klasse, og vi skal ud som sidste gruppe efter grøn, grøn plus og blå.

Aftenen før har vi traditionen tro gået banen rundt. Der har været et event med biler samme dag, som vi ankommer, og der ligger lidt gummi i svingene hist og her. Ikke noget voldsomt, men nok til at man lige skal være opmærksom. Jeg kører på slicks, så den mindste fugt kan skabe en “glat som sæbe”-fornemmelse, hvis der ligger meget gummi på banen.

Det er nogle måneder siden sidste sæson, så det gælder om at huske rutinerne. Kontrollere at dækvarmerne gør, hvad de skal, tjekke dæktryk, huske at tænde airbaggen i dragten og sikre, at ørepropper, hjelm og handsker ligger klar.

Det går galt i tredje omgang

Det er tid til at komme ud. Alt er klar, og jeg kører gennem pitten og ud på banen. Det kribler altid lidt i maven på det tidspunkt.

Det er skønt at være tilbage. Cyklen kører, som den skal, og alt føles godt. Men så sker det.

I tredje omgang af første pas skal jeg gennem et venstresving – hvis man kender banen, er det kurven ved pitudkørslen. Pludselig glider forhjulet væk under mig. Cyklen er nede, og det samme er jeg.

Hvad der præcist fik den til at glide, er stadig en gåde. Der var umiddelbart ikke noget på banen, som kunne forklare det. Der var også varme i dækket.

Det hele foregår i noget, der føles som et nanosekund. Cyklen glider ud og stopper brat i sandet. Jeg kommer glidende lige efter og rammer den med hjelmen. Visiret får et slag og springer op.

Airbaggen gør sit arbejde

Jeg sætter mig hurtigt op på knæ og tjekker, om arme, skuldre og hænder fungerer.

Yes. Jeg kan bevæge det hele. Først her går det op for mig, at airbaggen i dragten har pustet sig op, præcis som den skal.

Motoren på cyklen kører stadig. Jeg slukker den, rejser mig og går ud til siden. Bentøjet har det også fint.

Jeg kigger på cyklen, der ligger i sandet. Der er sand overalt. Den ser beskidt ud, men umiddelbart ikke voldsomt skadet.

De andre på banen flages ind, og kort tid efter kommer arrangørens “skamkærre” for at hente mig. Det er i praksis en bil med en trailer bagpå, så du rigtig kan skamme dig, mens du køres ind til fuld skue.

De spørger, om jeg er okay. Det eneste, jeg mærker, er ømhed i skulderen og en sovende fornemmelse i højre arm og hånd.

Tilbage i paddocken

Cyklen bliver kørt op på traileren, og jeg sætter mig på den, mens vi kører ind. Det eneste, jeg tænker, er, at det her er noget rigtigt lort.

Jeg bliver sat af ved vaskeområdet, og et par gode sjæle kommer straks over for at høre, om jeg er okay, og for at hjælpe med at skylle sandet af cyklen.

Her går det også op for mig, at jeg er helt sort i ansigtet af sand, efter at visiret sprang op.

Jeg smutter forbi ambulancen på området. De undersøger mig, og der er umiddelbart ingen tegn på brud. Jeg er øm i nakkemuskkulatur og i skuldren. Jeg sender en stille tak til airbaggen for at have gjort præcis det, den var designet til.

De beder mig holde øje med skulderen og den sovende fornemmelse i arm og hånd. Det er sjovt nok den højre side – og jeg faldt på venstre. Så nok en nerve, der brokker sig. Derudover har jeg nogle rifter i læben, som de renser.

Skaderne viser sig

Da jeg kommer tilbage til cyklen, er det værste sand skyllet væk. Der er ridser på tankcover og crashpads. Venstre fodhviler er knækket, gearpedalen er bøjet, og kåbedelen bagpå er både ridset og flækket nogle steder.

Det er umiddelbart det. “Billigt sluppet,” siger flere.

Jeg hopper ud af dragten, som nu har fået lidt ekstra patina. Der er kommet et hul i stretch-materialet på ærmet, og venstre side bærer tydelige spor efter turen hen over asfalten.

Min nye Alpinestars R10-hjelm har fået knubs, og visiret er ødelagt. Støvler og handsker bærer også præg af mødet med asfalten.

Klar til at køre igen

Jeg sidder og sunder mig lidt. Den cykel skal laves, for jeg vil gerne ud at køre igen.

Heldigvis har en anden deltager nogle reservedele med, som jeg køber. De bliver hurtigt monteret. Kåbedelen på bagenden får lidt gaffatape, og jeg tjekker, at gear og bremser fungerer.

Patronen i airbagdragten er udløst, og jeg har ikke en ekstra med. Heldigvis tilbyder en anden deltager med en lignende dragt mig en patron. Hjælpsomheden i sådan en situation er enorm.

Jeg får med møje og besvær monteret et nyt visir, som jeg havde med. Det er ikke nemt, fordi mekanismen har taget skade, men det lykkes.

Nu er både cykel og udstyr klar igen. Tilbage står den mentale del.

Tilliden skal genopbygges

Jeg kommer på banen igen i tredje pas.

Jeg kører langsommere end normalt. Først skal jeg sikre mig, at cyklen fungerer, som den skal. Dernæst skal jeg genfinde tilliden til, at den står fast.

Resten af dagen – og dagen efter – arbejder jeg med den mentale del. Langsomt kommer tempoet tilbage. Tilliden vokser, og dag to slutter på en god måde. Jeg er tilfreds.

Det vigtigste er, at jeg er OK

Hjemme igen skal skaderne gøres op. De sidste skader på cyklen er primært kosmetiske. Det kan repareres.

Udstyret er meldt til forsikringen, og så er der lige mig selv.

Jeg går til lægen for at få en opfølgende undersøgelse, og herfra følger et længere forløb, som jeg vil spare jer for.

Men den korte version er: Jeg er OK.

Og nu har jeg prøvet at styrte. Mit sikkerhedsudstyr gjorde præcis hvad det skulle. Jeg fik den rette hjælp både under og efter uheldet, og det er jeg dybt taknemmelig for. Tak til jer, der hjalp.

Jeg har sagt undskyld til cyklen for de ridser, den har fået. Men hey – det kan repareres. Det vigtigste er, at jeg er OK. Og jeg har ikke mistet lysten til track days.

Sæsonen er stadig ON.

Indlægget Første styrt på bike til track day blev først udgivet på Carlife365.

Indrømmet: Man kan komme i gang med track days for mindre – men jeg har altid gerne villet køre en Ducati Panigale – både til bane og gade – så jeg har prioriteret derefter og er lykkedes med en V2 til gaden og en 959 Corse til banen.

Her kan du læse hvordan mit track day setup er med alt fra motorcykel til udstyr og dæk.

Motorcykel

Jeg har købt min baneracer i Tyskland på mobile.de. Det er en Ducati Panigale 959 Corse fra 2019.

Corse-modellen er baseret på standard 959, men har en række opgraderinger i affjedring, udstyr og finish, der gør den skarpere – især til bane. Den har som standard Öhlins forgaffel, bagdæmper og styrdæmper. Forgaflen på min er ændret til en Showa fra MG Racetec af den tidligere ejer.

Den har kørt de første 1.000 km på gaden og er derefter bygget om til ren baneracer af den tidligere ejer. Den kan i princippet bringes tilbage som gadecykel. Kilometerstanden på den midt i sæsonen 2025 er 6.000.

Jeg gik efter en cykel med få kilometer på klokken og en fødselsdato så tæt på 2020 som muligt. Jo nyere cykel – des bedre teknologi, som hjælper dig ude på banen.

Cyklen er spækket med teknologi og har bl.a.:

• Ride-by-wire (elektronisk gasspjældsystem)
• Tre riding modes (Race, Sport, Wet)
• Quickshifter op (DQS)
• Traction control i 8 niveauer (DTC)
• Engine Brake Control (EBC)
• Bosch ABS tre-trins inkl. baghjulsløft-kontrol

Jeg har sat nye racekåber på fra Motoxpricambi, justerbare fodhvilere samt gear- og bremsepedal fra Bonamici, crash protectors fra R&G Racing, stompgrips (gummibelagte pads, som man klistrer på siderne af motorcykeltanken eller for at få bedre greb med benene), racehåndtag med fra Domino samt beskytter ved greb til forbremsen.

Specifikationer:

• Motor: 955 cc Superquadro L-twin, væskekølet
• Effekt: 150 hk @ 10.500 o/min
• Moment: 102 Nm @ 9.000 o/min
• Kobling: Slipper-kobling (vådkobling)
• Udstødning: Akrapovič titanium race-inspireret udstødning (EU-godkendt)
• Tørvægt: 176 kg

Dæk

De første par gange jeg kørte track days, var på min gadecykel med sportsdæk (Pirelli Diablo Supercorsa). Nu hvor jeg har en baneracer, skal der selvfølgelig køres på slicks. Målet her er at sikre optimal greb, så jeg ikke skal tænkte på det og kan fokusere på linjerne.

Jeg har valgt Bridgestone Racing Battlax V02 i en soft compound. Disse dæk er udviklet til banekørsel og track days og er ikke godkendt til offentlig vej. De tilbyder høj præstation til racere og seriøse banekørere.

De skal bruges med dækvarmere. Jeg har valgt soft compound, da temperaturen i Danmark i forår og efterår kan være i den lave ende – samt de baner, vi har i nærheden (Sturup, Padborg), er relativt korte.

En hårdere compound på bagdækket bliver dog anbefalet hos bl.a. Pirelli i varmt vejr.

Der er masser af fora på nettet, hvor man kan dyrke dæk, erfaringer og compound og gå i nørde mode.

Herunder også det rette dæktryk, som er vigtig at have styr på. Det betyder meget for performance, greb og sikkerhed samt holdbarhed af dækket. Husk derfor en dæktryksmåler, når du er afsted.

Jeg kører med 2,1 bar på fordæk og 1,9 bar på bagdæk.

Dækvarmere

Når du kører med slicks, skal du have dækvarmere. Jeg har valgt Capit Suprema Spina.

Capit-dækvarmere er kendt for at være pålidelige, hurtige og ensartede, hvilket giver optimalt greb fra første omgang – og forlænger dækkenes levetid ved korrekt temperaturstyring.

Funktioner:

• Fast temperatur (typisk 85 °C for standardmodellen)
• PTC-teknologi: Selvregulerende varmeelement
• Jævn varmefordeling uden “kolde zoner”
• Indvendig teflonbelægning for bedre isolering
• Elastisk konstruktion og kraftigt velcrosystem

Løfter

For at give god adgang til montering af dækvarmere, skal motorcyklen løftes i pitten. Jeg har valgt en centralløfter fra Bursig.

Den løfter hele motorcyklen op fra stellet via motorbolt – med kun ét løft.

Fordele:

• Løfter både for- og baghjul fri af jorden
• Gør det let at arbejde på affjedring, hjul, kæde og bremser
• Cyklen kan rulles og drejes 360° på stedet
• Passer til mange modeller via modelspecifik adapter
• Stabil og nem at bruge alene

Transportudstyr

Jeg har en forhjulsholder fra T. Hansen samt en rampe fra Proworks. Hertil surringer til at fastgøre cyklen. Jeg har transporteret den på almindelig trailer, MC-trailer og i varevogn. Favoritten er varevogn, som også er genial til overnatning.

Når du bruger forhjulsholder og skal have cyklen med hjem igen, så husk at lægge en klud på metalpladerne, da de varme dæk har det med at klistre sig fast til metallet, så det er svært at trække cyklen ud af forhjulsholderen igen.

Personligt udstyr

Sikkerhed er afgørende, når du kører motorcykel – og der er specifikke krav, når du kører bane.

Jeg kører med en læderheldragt: RST V4.1 Evo Kangaroo med indbygget airbag.

Dragten er fremstillet i:

• 60 % let og slidstærkt kængurulæder
• 40 % Grade A koskind

Den er CE-godkendt med højeste sikkerhedsklassificering (AAA) og indeholder:

• Level 2-beskyttere i skuldre, albuer og hofter
• Level 1 rygbeskytter og knæbeskyttelse

Fordele:

• Integreret In&Motion airbag-system
• Justerbart til track, vej og adventure (styres via app)
• Strategisk placerede perforeringer og 4-vejs stretchpaneler
• Mesh-for, neopren ved hals og ærmer
• Aerodynamisk pukkel og udskiftelige knee-sliders

Passformen er tætsiddende og race-inspireret.

Inderst tøj:

• Nike Pro Dry-FIT langærmet bluse og tights

Øvrigt personligt udstyr:

• Støvler: Alpinestars Supertech R (med udskiftelige sliders)
• Hjelm: HJC RPHA 12 Carbon (jeg har både lyst og mørkt visir – men ender som regel med altid at køre med det mørke)
• Handsker: Dainese Druid 4 
• Ørepropper: Hears

Øvrigt udstyr og gear

Medbringes i pit og paddock:

• Dæktryksmåler (Bosch)
• Benzindunke
• Værktøj (mere end du tror)
• Klude
• Olie
• Kædespray
• Kabeltromle
• Strips
• Pittelt (låner jeg af en god ven hvor jeg får “husly”)
• Højttaler
• Campingstole
• Køletaske
• Stor drikkedunk
• Udstyr til overnatning
• Personligt udstyr (toiletgrej, solcreme, solbriller, osv.)

Det er en god idé at bruge elektrolytter i det vand, du drikker, da du skal have litervis af væske til track days i varmt vejr for at undgå dehydrering.

Der er masser af klubber og organisationer, der arrangerer track days. Jeg har indtil videre kørt med Ducati Klub Danmark og M58 Motorsport, hvor der har været styr på tingene.

Har du spørgsmål eller kommentarer til mit track day setup, så skriv endelig til mig – enten her med en kommentar eller til thomas@carlife365.dk.

Indlægget Her er mit track day setup blev først udgivet på Carlife365.

Er du klar til at tage din motorcykelkørsel til næste niveau? En track day er den perfekte mulighed for at udfordre dig selv, forbedre dine færdigheder – og nyde din motorcykel i et sikkert og kontrolleret miljø.

Men for at få det maksimale ud af dagen og undgå unødige problemer, er det vigtigt at være godt forberedt.

Her får du en komplet guide til, hvordan du gør dig klar til din track day.

1. Vælg den rigtige bane og track day-arrangør

Start med at finde en track day, der matcher dit niveau. Nogle dage er opdelt i grupper (grøn, grøn plus, blå, rød, sort), hvilket giver dig mulighed for at køre med folk på samme niveau som dig. Tjek arrangørens krav – de varierer fra bane til bane.

Tip: Book i god tid – populære baner og sommerdage bliver hurtigt udsolgt.

2. Klargør motorcyklen

Din motorcykel behøver ikke være en fuldblods racer, men den skal være i topform. Her er en hurtig tjekliste:

• Dæk: God slidbane og korrekt dæktryk (justér til baneforhold)
• Bremser: Tjek bremseklodser og væske – de får travlt!
• Kæde og gearing: Rens, smør og spænd korrekt.
• Ingen lækager: Olie, kølervæske eller bremsevæske må ikke lække.
• Spejle og lygter: Mange baner kræver, at spejle og lygter tapes eller fjernes.

Overvej også: Slicks hvis du har noget baneerfaring, bremsevæske med høj kogepunkt og evt. en tankpad eller stompgrips (gummibelagte greb/pads, som man typisk klistrer på siderne af en motorcykeltank eller fairing for at få bedre greb med benene).

3. Sørg for det rigtige udstyr

Personligt udstyr er din vigtigste beskyttelse. De fleste baner kræver:

• Læderdragt: Enten én- eller todelt (skal kunne lynes sammen).
• CE-godkendte beskyttere: Albuer, skuldre, knæ og ryg (helst rygskjold).
• Handsker og støvler: Lange, tætsiddende og beregnet til sportskørsel.
• Hjelm: Fuldfacet, ECE-godkendt og i god stand.

Overvej også: Airbag-vest eller indbygget airbag i læderdragten – fx fra Dainese eller RST.

4. Pak det nødvendige udstyr og værktøj

Det er frustrerende at stå på banen og mangle en unbrakonøgle. Overvej at medbringe:

• Basalt værktøjssæt
• Momentnøgle og dæktryksmåler
• Benzin (hvis ikke der er tankstation tæt på)
• Tape, kabelbindere og renseservietter
• Snacks, vand og evt. skiftetøj

Kører du med slicks så husk at medbringe dækvarmere og for- og baghjulsløfter (alternativt centralløfter). Til de garvede er et pittelt lækkert.

5. Mentale og fysiske forberedelser

Track day er krævende – både mentalt og fysisk. Sov godt natten før, spis sundt og hold dig hydreret. Er det varmt kan du tage elektrolytter. Tænk på track day som en træningsdag, ikke et race. Fokusér på at være jævn, præcis og sikker – farten kommer af sig selv.

6. På selve dagen

• Mød op i god tid til registrering og teknisk kontrol.
• Lyt godt efter under førermødet – det gennemgår regler og flag-signaler.
• Start roligt og byg tempoet op gradvist.
• Respektér de andre på banen – det handler om sikkerhed og læring.

7. Efter dagen – evaluér og lær

Tag tid til at reflektere:
Hvad gik godt? Hvor kunne du forbedre dig? Måske overvej en instruktør næste gang – selv erfarne kørere får meget ud af feedback.

En track day er en af de bedste måder at blive en bedre og mere sikker motorcyklist på. Med den rette forberedelse får du en oplevelse, der både er spændende, lærerig og mindeværdig – uden stress og unødige risici.

Ses vi på banen?

Her kan du se mit eget track day setup

Indlægget Sådan forbereder du dig til din første (eller næste) track day på motorcykel blev først udgivet på Carlife365.