Foto: © Mercedes-Benz
Mercedes-Benz løfter sløret for en helt ny æra i C-Klassens historie. Den ikoniske model, som i årtier har været blandt mærkets mest populære, tager nu et kvantespring ind i fremtiden – fuldt elektrisk, mere intelligent end nogensinde og med et niveau af komfort og performance, der sætter nye standarder i klassen.
En ny elektrisk generation
Den nye elektriske C-Klasse redefinerer, hvad vi kan forvente af en mellemstor premium-sedan. Her kombineres klassisk Mercedes-komfort med avanceret teknologi og en markant sportslig karakter.
Ifølge Mercedes-Benz topchef – Ola Källenius – er ambitionen klar:
“Den nye C-Klasse leverer den perfekte balance mellem performance, komfort, dynamik og intelligens – og er samtidig den mest sportslige og kraftfulde version nogensinde”.
Elegance møder futurisme
Den nye C-Klasse har et design, som i min optik forbinder det klassiske med det progressive på bedste vis.
Den har en coupé-lignende silhuet med stram taglinje og en Ikonisk front med oplyst grill (1.050 lysende elementer).
Det samlede udtryk fremstår uhyre vellykket.

Et digitalt luksusunivers
Indvendigt føles C-Klassen som et skridt ind i fremtiden. Her er der fokus på luksus og teknologi i absolut topklasse:
- Vegansk “Twisted Diamond” Nappa-inspireret interiør
- Elektriske sæder med massage, ventilation og 4D-lyd
- SKY CONTROL panoramatag med 162 lysende stjerner
- 39,1” MBUX Hyperscreen
Kabinen er designet som et sted, hvor komfort og teknologi smelter sammen. Det bliver spændende at opleve i virkeligheden.

Sport møder komfort
Den nye elektriske C-Klasse er ikke kun komfortabel – den er også den mest dynamiske til dato. Det er ordene fra Mercedes-Benz.
Med avancerede systemer som AIRMATIC luftaffjedring, bagakselstyring (4,5°) og forudseende dæmpning via data fra Google Maps, er der lagt op til køreegenskaber, som er sjældent set i klassen.
C-Klassen virker som en bil, der nærmer sig komfortniveauet fra S-Klassen – men med langt mere sportslig DNA.

Rækkevidde og opladning
Elektrificeringen af C-Klassen sker med imponerende tal. Her er de rå data:
- Op til 762 km rækkevidde (WLTP)
- Lynopladning: 325 km på 10 minutter
- 800-volt arkitektur
- 94 kWh batteri
- Op til 300 kW regenerering ved opbremsning
Tallene skal naturligvis efterprøves i en dansk test, og jeg vender tilbage så snart der er pressebiler ude.
Intelligent teknologi
Den nye C-Klasse introducerer også næste generation af software:
- MB.OS – en AI-drevet platform
- Over-the-air opdateringer
- Integration med Mercedes-Benz Intelligent Cloud
- Avancerede MB.DRIVE assistentsystemer
Systemet binder hele bilen sammen – fra infotainment til kørsel og opladning.

Carlife365 mener…
Den nye elektriske C-Klasse er ikke bare en opdatering af den tidligere generation – det er en transformation.
Med sit vellykkede design, lovende rækkevidde og intelligente teknologi sætter den en ny standard for, hvad en moderne premium-sedan kan være.
Den nye BMW 3-serie har lige fået en værdig konkurrent.

