fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Firmabiler: Hvad er op og ned i den nye lov om beskatning

Posted on
Firmabiler: Hvad er op og ned i den nye lov om beskatning

Reglerne for beskatning af firmabiler er blevet ændret. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Men hvad betyder det for dig, som har firmabil? Det dykker vi ned i på Carlife365, hvor vi bl.a. også kigger på, hvad en af landets største spillere på markedet for leasede firmabiler siger. 

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at de ændrede regler ikke gælder for de firmabiler, som allerede er taget i brug. Hvis bilen skifter bruger efter 31. januar 2020, vil de nye regler dog gælde. 

Så hvis du er ny bruger af en firmabil efter 1. februar 2020, så skal du spidse ører. 

Ændringen kort fortalt 

Beskatningsgrundlaget har indtil videre været beregnet ud fra den indkøbspris, som leasingselskaberne har forhandlet hjem. Grundet den ofte store volumen, har leasingselskaberne ofte opnået gode indkøbspriser, hvilket er kommet forbrugerne til gode qua et lavere beskatningsgrundlag.  

Hvor meget stiger prisen? 

Hvis du skal have firmabil efter 1. februar 2020 kan du opleve, at prisen vil stige.   

Ifølge skatteministeriet, vil værdien af de leasede firmabiler, som bliver påvirket af lovstramningen, stige med cirka 27.000 kr. i gennemsnit over hele leasingperioden.

Ifølge Nordania Leasing er der dog store forskelle på, hvor meget de enkelte bilmodeller stiger. Hvor nogle biler ikke påvirkes i praksis, kan beskatningen på andre modeller stige. Der regnes p.t. på de nøjagtige tal. 

Nogle biler falder også i beskatningsgrundlag 

El- og hybridbiler vil i en periode fra april til december 2020 blive billigere i beskatning. Her indføres der nemlig et fradrag i den personlige beskatning på 40.000 kroner for firmabil-brugere. Fradraget gælder også brugere, som har fået en el- eller hybrid bil som firmabil før 1. februar.  

Nordania Leasing har i et konkret eksempel regnet på en ny Ford Kuga plugin-hybrid, hvor brutto beskatningen halveres fra 6.250 kr. til 3.333 kr. pr. måned fra april og året ud.  

Nordanias skatteberegner kan du se simulere, hvad ændringen betyder for den bil, som du gerne vil have. Her kan du prøve at lege med de listepriser, som bilerne koster, hvis du skulle købe dem hos en forhandler.  

Carlife365 følger udviklingen og informerer løbende om ændringernes betydning.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: