fbpx
 
Categories ELBILmagasinet

I fremtiden får du et elektrisk løbehjul med i en KIA

Posted on
I fremtiden får du et elektrisk løbehjul med i en KIA

KIA har udviklet en ny prototype på et elektrisk løbehjul med en rækkevidde på 20 km. Modellen har baghjulstræk, et meget effektivt litium-batteri og stilfulde for- og baglygter.

Med integration af det nye koncept i fremtidige KIA modeller, vil det muliggøre nulemission-mobilitet på de første og sidste kilometer af pendlingen.

Når løbehjulet er monteret på bilen, oplades det automatisk ved hjælp af elektricitet, der produceres under kørslen, hvilket sikrer, at brugeren kan afslutte sin transport problemfrit.

Løbehjulets baghjulstræk er nøglen til en øget sikkerhed og stabilitet, da det placerer vægten bagerst. Derudover har koncernens ingeniører tilføjet affjedring af forhjulet for at give en mere jævn kørsel selv på ujævne underlag.

DongJin Hyun, som er leder af koncernens Robotics Team, udtaler:

“Dette er et integreret personligt løbehjul, der kan blive aktuel i fremtidige bilmodeller fra KIA. Vi ønsker at gøre vores kunders liv så let og underholdende som muligt. Vores elektriske løbehjul gør de første og sidste kilometer af pendlingen til en leg, samtidig med at det hjælper med at reducere overbelastning og emissioner i centrum af byerne. “

Den seneste version af KIAs elektriske løbehjul har et 10,5 Ah litium-batteri, som giver en tophastighed på 20 km/t. Og det er tilstrækkelig til en rækkevidde på omkring 20 km på en enkelt opladning.

Med en vægt på 7,7 kg samt et unikt foldbart design er løbehjulet praktisk og kompakt at have med. Brugervenligheden forbedres yderligere af en digital skærm, der viser batteristatus og hastighed.

Det nye løbehjul egner sig også til kørsel om aftenen, da det er udstyret med to stilfulde LED-forlygter og to baglygter.

Teamet bag det nye koncept planlægger allerede at udvikle potentialet yderligere med et fremtidigt regenerativt bremsesystem, for at øge løbehjulets rækkevidde med 7%.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: