fbpx
 
Categories Bilnyheder

Nyhed: Golf 8 GTI

Posted on
Nyhed: Golf 8 GTI

Det hele er ikke kun el når verden i næste uge samles til biludstilling i Geneve. Volkswagen tager en ny version af den potente Golf GTI med. Med sig bringer de også den nye GTE, som med plug-in hybrid er lidt mere hellig i forhold til den grønne bølge. VW viser også en Golf GTD, som dog ikke vil blive markedsført i Danmark.

Det er 44 år siden at den føste Golf GTI kom til verden og den er siden blevet et ikon blandt sportslige biler. I 1982 blev den efterfulgt af den første Golf GTD og i 2014 den første Golf GTE plug-in-hybrid.

Her er de vigtigste facts om de nye, sportlige Golf-biler.

Golf GTI

  • Turbobenzinmotor. GTI-motoren yder 245 hk. Det er en 2.0 liters firecylindret motor med et moment på 370 Nm.
  • Skift gear hurtigere. DSG med nyt shift-by-wire-gearskift og et mere udpræget sportsligt gearskiftemønster i Golf GTI
  • GTI-karisma. Åben stødfanger foran med GTI-wings og bikubeformet gitter, GTI-diffusor med afgangsrør i venstre og højre side
  • Motorsports-features. Sorte, skarpt optrukne sidepaneler danner en linje i samspil med frontspoilerkanten og hækdiffusoren
  • GTI-rat. Nyt multifunktionssportslæderrat med touch-betjening, perforeret læder og GTI-element i krom/rød
Golf GTI anno 2020.

Golf GTE

  • En elektrificeret sportslig bil. Den nye performance-plug-in-hybrid kombinerer elektrisk bæredygtighed med masser af dynamik
  • Turbobenzinmotor plus elmotor. Den 245 hk stærke Golf GTE er nu oppe på samme ydelse som Golf GTI
  • Lokalt uden emissioner. Et batteri med 50 % mere energiindhold (13 kWh) øger den elektriske rækkevidde til ca. 60 km
  • Starter altid elektrisk. Performance-plug-in-hybriddrivlinjen i Golf GTE starter altid elektrisk og dermed uden emissioner
  • Forudseende hybridstyring. Den intelligente elektronik i GTE gør brug af GPS- og rutedata i reguleringen af drivlinjen

Golf GTD markedsføres ikke i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: