Med bil på abonnement kan du skifte bil, når du har behov eller lyst. Det er den ultimative fleksibilitet. Jeg har nu været på løsningen fra Dribe i knap 8 måneder og efter en god periode i en sort Audi A6 Avant S-line, har jeg nu skiftet til en sort VW Arteon R-line.
Lækkert design
Jeg hentede den nye VW Arteon i garagen i Søborg d. 2. januar, så jeg har ikke kørt så meget i den endnu. Men førstehåndsindtrykket er positivt. Og jeg er altså ret vild med designet. Jeg bringer en test af bilen med flere detaljer, billeder og video senere i januar.
En langtursbil?
Til februar skal jeg køre med min familie til Østrig på skiferie, så jeg vil i de kommende uger vurdere, om Arteon er den rette bil til sådan en tur. Ellers er der mulighed for at skifte igen hos Dribe – enten med et nyt ”everyday ride” eller et ”special ride”.
Nye tiltag hos Dribe
Senere i 2019 lancerer Dribe nye features i deres app, så du kan få en notifikation, når din ”ønskebil” er tilgængelig i garagen. Dribe varsler også flere mærker i garagen i 2019 – altså udover dem fra Semler, som er VW, Audi, Skoda, Seat, Porsche, Lamborghini – og så er der også Ducati motorcykler.