fbpx
 
Categories Bilnyheder

VW Tiguan og Arteon klar som plug-in hybrid

Posted on
VW Tiguan og Arteon klar som plug-in hybrid

Udvalget af plug-in hybrid-modeller hos Volkswagen vokser. Tiguan eHybrid kan nu fås fra 369.995 kr. og Arteon eHybrid koster fra 479.995 kr.

Volkswagen Tiguan eHybrid

En fuld opladning af batteriet tager 3 timer og 40 minutter ved 3,6 kW AC på en ladeboks og 5 timer ved 2,3 kW AC.

Tiguan eHybrid er udstyret med Volkswagens velkendte hybrid-drivlinje bestående af en 1,4 TSI-motor, 6-trins DSG-gear, en 115 hk elmotor og et 13 kWh-batteri. I den nyeste version af denne drivlinje leverer en samlet systemydelse på 245 hk og 400 Nm. Dermed klarer den 0-100 km/t-tid på 7,5 sek. og en topfart på 205 km/t. Når Tiguan eHybrid kører på strøm er topfarten begrænset til 130 km/t

Når batteriet i Tiguan eHybrid er tilstrækkeligt opladet, og temperaturen er over -10 grader, starter den ud med kun at køre på strøm og har en elektrisk rækkevidde på mellem 47 og 50 km (WLTP) afhængig af udstyrsvariant.

En fuld opladning af batteriet tager 3 timer og 40 minutter ved 3,6 kW AC på en ladeboks og 5 timer ved 2,3 kW AC.

Tiguan eHybrid er udstyret med den nyeste generation af avancerede assistentsystemer heriblandt en forudseende fartpilot, der optimerer kørslen i forhold til at forlænge rækkevidden på strøm.

Tiguan eHybrid tilbydes i tre varianter med priser fra 369.995 kr. (beskatningsgrundlag: 319.995 kr.) for en Life-version, der er veludstyret med Digital Cockpit, Navigation Discover Media med 8″ touchskærm, trådløs App-Connect, Lane Assist og 17″ letmetalfælge.

Næste trin er Elegance-versionen til 399.995 kr. (beskatningsgrundlag: 349.995 kr.), hvor udstyret blandt meget andet omfatter 18″ Frankfurt letmetalfælge, Lane Assist inkl. Traffic Jam Assist og Emergency Assist, IQ.Light LED Matrix-forlygter, nøglefri betjening inkl- el-bagklap med Easy open-funktion.

Skal stylingen være mere sportslig, kan du få en R-Line version til 479.995 kr. (beskatningsgrundlag: 409.995 kr.). Den har samme komfort- og sikkerhedsudstyr som en Elegance, men 19″ Valencia letmetalfælge og R-Line-designelementer giver eksteriør og interiør den rette sportsappeal.

Volkswagen Arteon eHybrid

Plug-in hybrid i Arteon fås til begge versioner: 5-dørs og Shooting Brake.

Plug-in-hybrid-drivlinjen kan levere en samlet systemydelse på 218 hk og 400 Nm, der kan accelerere Arteon til 100 km/t på 7,8 sek. og en topfart på 222 km/t. Kører Arteon eHybrid på strøm, er topfarten 130 km/t, og ved blandet kørsel er den elektriske rækkevidde er 57 km (WLTP) i 5-dørs versionen og 56 km (WLTP) i Shooting Brake.

Priserne for Arteon eHybrid starter ved 479.995 kr. (beskatningsgrundlag: 399.995 kr.) for en fem-dørs Elegance og 499.995 kr. (beskatningsgrundlag: 419.995 kr.) for Arteon Shooting Brake.

Du kan også vælge R-Line-trim til 499.995 kr. (beskatningsgrundlag: 419.995 kr.) for en 5-dørs og 519.995 kr. (beskatningsgrundlag: 439.995 kr.) for Shooting Brake.

Tiguan eHybrid og Arteon eHybrid kan bestilles nu med levering fra marts måned.

Foto: Volkswagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: