fbpx
 
Categories Mød bilentusiasterne

Mød ugens profil Jana Olsen

Posted on
Mød ugens profil Jana Olsen

35 år og Pressechef for SEAT og ŠKODA

SEAT og ŠKODA er en del af Semler Mobility, som også har mærker som Audi, Volkswagen og Ducati. I rollen som Pressechef har Jana bl.a. kontakt til de medier, som tester og anmelder bilerne.

Hvad har du i din egen garage?

Jeg har lige fået den nye SEAT Ateca FR 1.5 TSI 150hk DSG, som jeg er helt vild med. Den er spækket med udstyr og er samtidig sjov at køre.

Jeg har en Triumph TR4 fra 1966 stående i en lejet garage, som jeg får kørt alt for lidt i, desværre. Det må blive sommerens store projekt 😊

Er du til køb, leasing eller abonnement?

Jeg har firmabil og skal derfor ikke bekymre mig om det. Men alle tre former har deres fordele og ulemper og derfor kommer det i bund og grund an på den enkeltes behov. Men jeg synes, det er fedt at have været med til at se markedet ændre sig så radikalt med nye muligheder bare igennem de sidste få år.

Når du skal have ny bil, vælger du så ”mest med hjertet” eller ”mest med hjernen”?

Med hjertet! MEN der er heldigvis altid lidt fornuft, der spiller ind – og det skyldes nok i høj grad mine tyske rødder. Igennem de seneste år har jeg dog set en klar tendens til, at mine firmabiler bliver lidt dyrere hver gang, da jeg både shopper opad og lægger mere og mere udstyr på.

Hvornår startede din passion for biler?

Jeg husker tydeligt øjeblikket, hvor jeg fik øjnene op for den glæde, biler kan skabe. Min far fik for mange mange år siden en ny Saab 9-3 Turbo Aero, som han havde fået Hirsch tunet. Da han startede motoren og trådte på speederen, var der intet andet end begejstring at se i hans øjne, og jeg kan huske, at jeg tænkte “wow – jeg glæder mig til at få min egen bil”.

 Og så har jeg altid været lidt af en fartdjævel 😊

Hvad er din vildeste oplevelse med biler?

De fleste ville nok fremhæve deres vilde banekørsler med diverse superbiler – og det kan jeg godt forstå.

Men jeg har egentlig været mest imponeret af en bil, der helt uventet imponerede mig : CUPRA Ateca med 300 hk, 4×4 og dynamisk elektronisk undervogn. Den har Launch Control og klarer 0-100 på 5,2 sek og den springer virkelig som en elastik – man skal huske at spænde op i nakkemusklerne.

Foto: Cupra Ateca

Hvis du var en bil, hvilket mærke ville det så være?

Et sjovt spørgsmål… men jeg vælger naturligvis blandt de tyske bilmærker (igen tilbage til rødderne) og så må det hands down være Porsche.

Hvilken bil er din drømmebil?

Aston Martin DB10 og Mercedes Benz 300 SL.

Foto: Aston Martin

Har du nogensinde købt en bil, som var et fejlkøb?

Nej.

Hvordan tror du, at danskerne kører i bil i 2030?

Til trods for at branchen bevæger sig mod elbiler og alt går stærkt, så tror jeg ikke, at udviklingen kommer til at ske lige så hurtigt, som vi tror.

Jeg tror, at vi stadig vil have en stor del af totalmarkedet for traditionelle forbrændingsmotorer, når vi når 2030. Dog håber jeg, at selvkørende teknologier vinder frem hurtigere end forventet.

Hvilken bilproducent forventer du dig mest af i den kommende tid?

Naturligvis mine egne mærker 😊

SEAT og SKODA har netop lanceret en bred vifte af spændende nyheder på biludstillingen i Genéve med stor fokus på el og fremtidens mobilitet.

Men der er også spændende nyheder lige om hjørnet som den nye SKODA SCALA, SKODA KAMIQ og CUPRA Formentor, som jeg glæder mig meget til at kunne introducere for danskerne inden for det næste års tid.

Foto: SKODA SCALA

I forhold til nye mobilitetsløsninger krydser jeg fingre for, at AUDI & Airbus Prototype Modular Drone Taxi bliver en realitet – hvor praktisk ville det ikke være i storbyen!?

3 kommentarer

3 kommentarer

  1. henning@lindener.dk tak for dit spørgsmål og dit engagement. Jeg kan ikke på nogen fornuftig måde svare på dit spørgsmål. Tilgengæld ved jeg, at de kvinder og mænd, som jeg kender i bilbranchen, er for seje! Og det er dem, som vi hylder og lader os inspirere af i “ugens profil”. Tak fordi du læser med. Dbh Thomas / Carlife365

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: