Søger du et alternativ til Mercedes-Benz CLA og Audi A3 Sedan – eller Limousine, som de kalder den – er den helt nye BMW 2-serie Gran Coupé måske noget for dig. BMW har succesfuldt lanceret Gran Coupé-udgaver i både 4-serien, 6-serien og 8-serien – og nu kommer så den helt nye BMW 2-serie Gran Coupé.
Se video af den nye BMW 2-serie Gran Coupé her
Når den nye model lander hos de danske forhandlere i marts måned, tilbydes der tre forskellige motorvarianter: Den trecylindrede BMW 218i Gran Coupé med 140 hestekræfter, den firecylindrede BMW 220d Gran Coupé med 190 hestekræfter samt BMW M235i xDrive Gran Coupé med BMW’s stærkeste firecylindrede motor med 306 hestekræfter.

Coupé DNA
Den nye BMW 2-serie Gran Coupé har fire døre med rammeløse vinduer og måler 4.526 mm i længden, 1.800 mm i bredden og 1.420 mm i højden. Trods bilens sportslige design, er der masser af plads til alle passagerer takket være sporvidden på 2.670 mm. Bagagerummet er på 430 liter og kan udvides yderligere med bagsæderne lagt ned.

Designsproget er som på de andre coupé-modeller fra BMW med skarpe linjer og en langstrakt silhuet. Konturerne former et fascinerende spil mellem lys og skygge og forstærker den sportslige fremtoning. LED-lygterne, som er standard, giver sammen med BMW nyrerne et billede af, at her kommer en ægte coupé.

Teknologi og assistentsystemer
Den nye BMW 2-serie Gran Coupé er bygget på samme arkitektur som den nye BMW 1-serie og har som standard forhjulstræk. Dette koncept giver bilen både rummelighed, funktionalitet og anvendelighed. Der er masser af plads til den aktive livsstil.
Den hurtige BMW M235i xDrive Gran Coupé har firehjulstræk som standard, mekanisk Torsen spærredifferentiale, M sportsstyring og M sportsbremser, ligesom ottetrins sportsautomatgear og Launch Control.

Som standard har alle modeller ARB-teknologi fra den elektriske BMW i3, hvilket betyder reduceret hjulspind og mindre friktion. Systemet sikrer en mere kontrolleret og effektiv styring af bilen og forhindrer understyring.

Lancering
BMW 2-serie Gran Coupé har verdenspremiere på Los Angeles Auto Show i november og dansk premiere i marts måned.

Kilde og fotos: BMW Danmark A/S
2-serieaudi a3 limousinebmwbmw 2-serie gran coupëmercedes benz cla coupesedan
