fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Bil på abonnement: Her er de mest populære modeller

Posted on
Bil på abonnement: Her er de mest populære modeller

Med bil på abonnement er fleksibiliteten i højsædet, og du kan potentielt skifte bil, når du har behov eller lyst. Men hvilke biler vælger vi danskere, når det er på abonnement? En af de førende spillere på markedet er Dribe. De har siden februar 2018 tilbudt flåden fra Semler via en garage i Søborg, som styres med en app, hvor du vælger dit ride.

Dribe

Semler gruppen står i Danmark bag mærker som Volkswagen, Skoda, Audi, Seat og Porsche. De har opgjort hvilke biler, der flest gange er blevet valgt i Dribe app’en og nu er at finde på de danske veje.

Volkswagen topper

Øverst på listen over de mest populære biler på abonnement finder vi SUV’en Volkswagen Tiguan efterfulgt at en anden Volkswagen i form at Arteon, mens tredjepladsen indtages af Audi A6.

”Når vi ser to Volkswagen-modeller på toppen af listen, så hænger det sammen med, at både Tiguan og Arteon-modellen kommer med den nyeste teknologi inden for assistentsystemer – fx vejbaneassistent, adaptiv fartpilot og brændstofreducerende teknologi. Audi A6 på tredjepladsen er ekstremt velkørende og ligger tæt på luksussegmentet. Mange af vores medlemmer prøver denne model, hvorefter de holder fast i den,” siger Lars Eegholm, adm. direktør i Dribe, og tilføjer:

”På fjerdepladsen finder vi Volkswagen Polo, som er vokset i størrelse, og denne model kommer bl.a. med automatgear, adaptiv fartpilot og App-Connect, som muliggør integration mellem smartphone og bil.”

Toplisten: De mest populære biler på abonnement

1) Volkswagen Tiguan
2) Volkswagen Arteon
3) Audi A6
4) Volkswagen Polo
5) Audi Q2
6) Volkswagen Passat
7) Volkswagen Touran
8) Skoda Octavia
9) Volkswagen Golf
10) Audi A5

Audi A6 Avant
Som bilblogger på Carlife365 har jeg også valgt bil på abonnement. Det er den ultimative fleksibilitet, og jeg er vild med det! For tiden kører jeg i denne fine Audi A6 Avant, som er blandt de allermest populære modeller hos Dribe.

Svært at følge med efterspørgslen

Dribe oplever lige nu en stor stigning i efterspørgslen på mindre modeller som SEAT Ibiza, SEAT Leon og Volkswagen Polo. Lige nu er disse biler i så høj kurs, at det er svært at følge med.

Ifølge Lars Eegholm hænger det sammen med, at fabrikkerne er i fuld gang med teste alle biler produceret efter en bestemt dato og gennemgå deres forureningstal – en proces, som i branchen omtales som WLTP.

”Rigtig mange kunder efterspørger mindre biler, og den tendens, tror jeg, vil fortsætte i lang tid. WLTP betyder dog, at produktionen i perioder er lukket helt ned for nogle af modellerne. Så selvom vi gør alt, hvad vi kan for at få de mindre biler hjem, så har der været en lang periode, hvor det har været så godt som umuligt pga. situationen hos fabrikkerne, og hvor der desværre vil være noget ventetid,” siger Lars Eegholm og tilføjer:

”Når situationen igen er helt normaliseret, forventer vi, at de mindre modeller kommer til at udgøre en endnu større del af vores samlede bilflåde – og sikkert også toplisten.”

Sådan virker Dribe

Carlife365 har tidligere skrevet om, hvordan det i praksis fungerer med bil på abonnement fra Dribe. Det kan du læse mere om her. Du kan også se Dribes garage på www.dribe.dk eller i app’en. Hos Dribe kan du i sæsonen få adgang til Ducati motorcykler, så der er lidt for enhver smag.

Dribe
Som abonnent hos Dribe er skift til vinterdæk inkluderet i servicen og prisen. Lettere bliver det ikke. Her er det min sorte Audi A6 Avant, som får vintersutter på. Så kan sneen bare komme!

Foto Cover: Volkswagen
Foto Blog: Thomas Saks
Kilde: Dribe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: