fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Bilsalget i maj: SUV er det mest solgte segment

Posted on
Bilsalget i maj: SUV er det mest solgte segment

SUV segmentet er i maj måned det bedst sælgende segment i Danmark med 26,4 % markedsandel skarpt anført af bl.a. Nissan Qashqai, Peugeot 2008 og Renault Captur. Det er egentligt bemærkelsesværdigt, at den aldrende Qashqai kan holde fanen højt. I maj måned røg SUV tilbage i top 3 og ligger igen side om side med de efterhånden kendte kompetanter VW Golf og Peugeot 208. Sidstnævnte er den bedst sælgende bil i Danmark i maj måned med 958 eksemplarer.

VW sælger flest biler

Samlet set er det fortsat VW, som er det største og bedst sælgende mærke i Danmark. Der er fem VW-modeller i top 20 i maj måned, og det er med en spredning ud over alle segmenterne lige fra den lille Up! til større modeller som Passat og Touran. Skoda er også pænt med i top 20 og med Audi A4 som lige præcis sniger sig ind i top 20, må der være stor jubel hos Semler gruppen, som står bag bl.a. VW, Skoda og Audi i Danmark.

VW Golf
Danskerne vil have VW og i særdeleshed Golf. Foto: VW

Høje afgifter har direkte effekt på ventetiden

I bund og grund kunne de populære biler fra VW måske sælges i endnu større mængder. Jeg hører fra flere i min omgangskreds, at det der er lang ventetid hos VW på flere af de mest eftertragtede modeller. Det får nogle til at gå andre steder hen. Det skyldes bl.a. de høje afgifter i Danmark, hvor vi har nogle lave indkøbspriser fra bilproducenterne sammenlignet med andre lande. Det medfører desværre, at vi ikke kan få helt de mængder, som der reelt kan sælges. Surt!

Optur for Renault Captur

Fra Frankrig er der udover Peugeot to modeller fra Renault med i top 20. Den ene er en direkte konkurrent til den populære Peugeot 208 – nemlig Renault Clio. Den ligger i maj måned på en samlet 4. plads. På SUV fronten er det Renault Captur, som sælger godt. Den ligger på en 15. plads med 380 solgte eksemplarer.

Renault Captur
SUV-ish fra Renault. Captur er populær, og er nok mest af alt en crossover. Foto: Renault.

Peugeot 208
Peugeot 208 er den mest solgte bil i Danmark i maj måned 2018. Foto: Peugeot.

Top 20 salgstal for maj måned 2018

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: