fbpx
 
Categories Career365

Christian Lystoft

Posted on
Christian Lystoft
  • Alder: 46
  • Antal år i Bilbranchen: 29 år
  • Område/lokation hvor jeg søger job: Sjælland/Skåne
  • Jeg søger job som: Adm. Direktør, Salgsdirektør, Filialchef, Salgschef, Marketingchef
  • Kontakt via LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/in/christian-lystoft-8323a92

Derfor skal du vælge mig

Jeg elsker at lede mennesker til at yde deres bedste og til at skabe en atmosfære af arbejdsglæde, som smitter af på kunderne.

Dernæst er jeg den type leder, som altid går forrest og viser mine folk, hvordan og hvorfor de skal opnå de resultater, jeg kræver af dem.

SoMe markedsføring er ligeledes en stor interesse og jeg har gennem de sidste 5-6 år brugt mange timer på at analysere og teste, hvilke opslag der virker, hvornår de skal laves, hvorhenne samt hvordan.

Eksempel på markedsføringsvideo https://www.facebook.com/kiavalby/videos/241992533141647/?vh=e&extid=BOKEbny5STVSBCvm

Jeg bruger al min vågne tid på at tænke over nye måder at forbedre resultater, nye markedsføringsideer, forenkling af systemer og hvordan jeg kan tiltrække de rigtige medarbejdere.

Min erfaring

Jeg startede hos VW i Birkerød som reservedels og værksteds kontorassistent. Herfra gik jeg slag i slag over diverse VW-forhandlere på Sjælland fra juniorsælger til jeg som 25-årig, efter en periode som kopimaskine sælger hos Minolta, blev tilbudt salgschefstillingen hos VW, SEAT og AUDI i Roskilde.

Forhandleren i Roskilde blev solgt til nye ejere og vi passede ikke sammen rent IT-infrastruktur mæssigt. VW Roskilde var den første bilforhandler i Danmark med egen hjemmeside og vi var ligeledes første forhandler som blev ISO9002 certificeret. Ligeledes var vi langt fremme med diverse databasesystemer som på daværende tidspunkt var helt nyt i branchen.

I marts 2001 blev min søn Albert født og i sammenhæng med de nye ejere af VW Roskilde kunne jeg mærke at der skulle ske noget nyt. Jeg startede derfor 1. august 2001 min egen Bileksport forretning EuroCars Denmark. De første år kæmpede jeg det op fra nul indtil min hjemmeside www.eu-neuwagen.dk i 2006 havde over 15 betalende samarbejdspartnere fordelt strategisk ud over Tyskland og Schweiz.

I 2004 solgte jeg alene over 1.000 fabriksnye biler af stort set alle mærker til tyske slutbrugere. Jeg brugte samtidig mit voksende internationale netværk til også at importere f. eks. fabriksnye VW Touareg V8 fra New Jersey, USA til Danmark og fik dem ombygget til VAN og solgte dem til langt under dansk listepris takket være stykafgift og lav dollarkurs.

Desværre satte finanskrisen i 2008 en brat stopper for min forretning og jeg begyndte derfor at lede efter en vej ind i den danske bilbranche igen, hvilket lykkedes hos VW Charlottenlund.

Privatleasing var på daværende tidspunkt en ny ting som især var populær i vores distrikt, og jeg fik derfor ganske hurtigt mange biler på gaden via denne finansieringsform. Herefter vil jeg retur til mine dage som salgschef og takkede derfor ja til de tilbud min succes skabte for mig.

Kundetilfredshed blev omkring 2012 en større og større del af bilforhandlernes verden. Jeg satte mig derfor for at netop det skulle blive en af mine styrker. Ved daglige analytiske målinger fandt jeg frem til de steder, hvor mine folk og jeg sammen kunne flytte forretninger fra bunden af hitlisterne til toppen. Først hos Djarlo Automobiler i Helsingør, sidenhen som Salgschef hos Manniche A/S i Brøndby, Filialchef hos Nellemann A/S KIA i Valby og sidst hos Andersen & Martini i Taastrup.

Alle steder var kundetilfredsheden for mig næsten lige så vigtig som salgstal og indtjening, for på den lange bane vidste jeg, at det første nok skulle bringe de sidste to ting med sig, enten via mund til mund, Trustpilot eller lignende.

I min sidste stilling flyttede vi A&M Taastrup fra den absolutte bund blandt de danske KIA og OPEL forhandlere til i Marts 2020 at blive præmieret som landets bedste på kundetilfredshed.

Hvad ser du som de største udfordringer branchen står overfor

Jeg ser helt klart tilgængelighed, som en af de største. Vores kunder er efterhånden ved at nå til et punkt, hvor 80% af dem er oplyste og klar til at handle, når de rammer os. De kanaler de rammer os igennem, er der hvor færrest forhandlere i min optik er klar på nuværende tidspunkt. Indviklede, rodede og usammenhængende hjemmesider og manglende chatfunktioner osv. er med til at mange kunder går forgæves.

Når det er sagt, ser jeg også fremtidens manglende indtjening på værkstederne, grundet el-bilernes komme, som en kæmpe gotisk knude der skal løses.

Min baggrund

Jeg er født på Nørrebro som den midterste af 3 brødre, men voksede op i Fredensborg i Nordsjælland. Jeg startede min karriere i bilbranchen som 17-årig.

Jeg begyndte allerede før min uddannelse som all-round kontorassistent hos Lund & Olsen, VW i Birkerød, med at sende glade børn sikkert rundt i veteranbilerne på Dyrehavsbakken.

Hvad laver du når du ikke arbejder

Jeg elsker at rejse, opleve nye steder og møde nye mennesker. I år er det selvfølgelig blevet besværliggjort alvorligt af COVID19 og de mange restriktioner det har medført.

Det har ligeledes sat en stopper for en af mine store passioner nemlig motorsport. Når man har et hoved der aldrig rigtig står stille, så er det at tage køredragt, handsker og hjelm på med til at skabe ro i mit hoved.

Når først starten går, pulsen stiger og adrenalinen pumper i blodet er der ikke tid til at tænke over, om Hr. Jensens bil når hjem til tiden, om jeg nu også fik bestilt Clever abonnement til Fru Petersens nye PlugIn Hybrid eller om min ene sælger nu også forstod mit budskab omkring prisen på byttebilen. Lige der er der kun en ting i mit hoved: Hvordan kommer jeg først gennem første sving.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: