fbpx
 
Categories Leasing, køb og abonnement

Clever klar med nyt og fleksibelt abonnement

Posted on
Clever klar med nyt og fleksibelt abonnement

Clever har leveret strøm til de danske elbilister siden 2009, og er nu klar med et abonnement til dig, der gerne vil køre på strøm, men har et lavere kørselsbehov end gennemsnittet.

Kort fortalt er det er det et abonnement til de elbilister, der kører mindre end gennemsnittet, men som stadig ønsker fleksibilitet, hvis der skulle opstå en lidt længere spontan tur. Med Clever Mini kan man frit lade ude og hjemme op til 120kWh pr måned. Det svarer til cirka 8000 km om året alt afhængig af bil og kørselsadfærd. Det skal koste 399 kr. i måneden, og derefter betaler man 2,85 kr. pr. kWh for forbruget derudover.

En populær løsning

Epinion har lavet en undersøgelse, der viser, at cirka hver anden bilist er interesseret i et abonnement på opladning af bilen. Der er altså en tydelig tendens omkring skift fra benzin til el blandt danskerne, mener Clever:

”Abonnementers popularitet er synlig på alt fra streaming og dagligvarer til bilvask, og den tendens oplever vi i høj grad også for abonnementsordninger på opladning til bilen, hvor vi måler tårnhøj tilfredshed blandt vores egne kunder. Især for elbilen giver abonnementsløsningerne god mening, fordi ét af elbilens allerstærkeste kort er fleksibilitet. Du kan jo lade den som det passer dig derhjemme, på farten, på arbejdet eller et helt fjerde sted – den frihed vil vi nu give videre til endnu flere danskere med vores lancering af Clever Mini,” siger Jacob Birkelund, som er kommerciel produktchef hos Clever.

Udover Clever Mini tilbyder Clever også abonnementet Clever Unlimited, der giver ubegrænset opladning på både Clevers ladeboks hjemme og Clevers åbne offentlige ladenetværk samt Clever Go, der giver mulighed for at lade og betale til en fast lav pris per kWh, hvis man ikke ønsker et abonnement.

Om Clever Mini

  • Ladeboks fra Clever hjemme
  • Opladning på Clevers åbne offentlige ladenetværk 
  • Mobilitetsgaranti
  • Garanti i hele ladeboksens levetid
  • Nye kunder kan bestille Clever Mini fra den 1. juni 2021 via Clevers partnere, der tæller mange af landets bilforhandlere og -importører. 
  • Eksisterende kunder kan fra den 1. juni 2021 desuden konvertere til Clever Mini fra Clever Unlimited for en pris på 1.500 kr., da den gamle ladeboks af tekniske årsager skal udskiftes til en ny ladeboks fra Clever.
  • Clever Mini gælder ikke til plugin-hybridbiler, da Clever Unlimited til plugin-hybridbiler koster 369 kr. per måned.
  • Kunder med Clever All-in-One kan i første omgang ikke konvertere til Clever Mini, men Clever vil løbende vurdere behovet for lignende produkter.

www.clever.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: