fbpx
 
Categories Bilnyheder

Den nye Hyundai IONIQ 5 fra 339.995 kr.

Posted on
Den nye Hyundai IONIQ 5 fra 339.995 kr.

I februar kunne Hyundai løfte sløret for deres nye elbil IONIQ 5, og nu følger den danske pris for en Essentiel med stor batteripakke til 339.995 kr.

Med det store batteri på 72,6 kWt har IONIQ 5 baghjulstræk og 217 hk med en rækkevidde på op til 481 km. Den kan oplade med op til 800 volt og få strøm til 100 km på 5 minutter. En opladning fra 10 til 80 procent klares på 18 minutter.

Tre udstyrspakker

IONIQ 5 bliver tilgængelig i tre udstyrspakker – Essentiel, Advanced og Ultimate. Essentiel-pakken indeholder bl.a. 12.3″ touchskærm med ny grafik og dansk navigation samt Bluelink, der er integreret med den lige så store digitale instrumentering. Tilsammen giver de nem adgang til alle køre-, sikkerheds- og infotainment-funktioner.

Derudover har den bl.a. aktiv blindvinkel-sensor, varmepumpe, trådløs opladning af mobiltelefon, automatisk nødbremse med drejefunktion, fodgænger- og cyklistgenkendelse samt ved krydsovergange, eCall, automatisk skiltegenkendelse, vognbaneassistent med følgefunktion samt adaptiv fartpilot.

Fartpiloten er kombineret med Stop & Go. Et system der gør det muligt både at indstille ens foretrukne fart og afstand til forankørende. Hvis teknologien registrerer langsommere trafik, holder bilen automatisk den indstillede afstand. Systemet kan tilmed bremse bilen helt op i tæt trafik. Så snart der er fri passage på vejen forude, accelererer bilen igen op til den indstillede fart, såfremt bilen ikke har holdt stille i mere end 3 sekunder.

Derudover må IONIQ 5 trække op til 1600 kg, så en campingvogn kan snildt hægtes på.

Mulighed for firehjulstræk

IONIQ 5 fås også med en mindre batteripakke på 58 kWt, som får bilen til at yde 170 hk med en rækkevidde på 384 km.

Vil du have endnu mere power er det muligt at kombinere den store 72,6 kWt batteripakke med firhjulstræk. Det giver en samlet ydelse på hele 307 hk.  Der er altså rig mulighed for at sammensætte bilen efter behov.

Priser på det fulde modelprogram offentliggøres sidst i april, og bilen forventes at stå hos forhandlerne klar til prøvetur i løbet af juni måned.

Foto: Hyundai

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: