Per er salgsrådgiver hos Ducati Copenhagen, hvor han hjælper kunderne med at finde den helt rette motorcykel. Det gælder både brugte- og nye maskiner.
Han blev ansat i 2022 efter en længere periode som selvstændig.
En pioner i Danmark
Per var pioner inden for custom bikes og caféracere i Danmark, da han sammen med to venner i 2007 etablerede Wrenchmonkees.
Her var omdrejningspunktet passionen for at ombygge ældre japanske, tyske og italienske motorcykler til nye retroprojekter, hvilket på det tidspunkt begyndte at spire i halen af finanskrisen, hvor forbrugerne ændrede vaner og værdier.
”De japanske cykler var billigst at købe, så det var dem, vi primært arbejdede med. Vi trak idéer til designs fra den japanske subkultur inden for caféracere, og skrællede cyklerne for alt det overflødige, så det ægte æstetiske produkt kom frem”, fortæller Per om tiden hos Wrenchmonkees.
Virksomheden fik på kort tid tusindvis af fans fra hele verden, da projekterne blev vist på en blog, så alle kunne se, hvad de tre gutter lavede. Interessen var enorm og journalister fra internationale medier begyndte at ringe for at høre mere om custom bikes fra Wrenchmonkees.
”Mærker som Yamaha, Revit, Dunlop, Arai og Kansas blev med tiden samarbejdspartnere, og Wrenchmonkees tog rundt på udstillinger og events i hele Europa. Det var en vild tid. Men alting har en ende, og lyset brændte ud. Coronanedlukningen blev et nyt vendepunkt, og i 2021 besluttede vi at lukke virksomheden”, fortæller Per.
Interessen for motorcykler tog fart som 8-årig
Per har en uddannelse som teknisk designer inden for bygge og anlæg, men karrieren tog en anden drejning, da han efter uddannelsen blev ansat som mekaniker på et MC værksted i Roskilde, hvor Per arbejdede sideløbende under studiet. Efter tre år blev han bestyrer af forretningen.
Interessen for motorcykler startede allerede som 8-årig, hvor Per – lidt ved et tilfælde – prøvede motocross og blev bidt af det. Han kørte motocross til han var 16.
Sideløbende med jobbet som salgsrådgiver, går Per stadig og skruer på ældre motorcykler – bl.a. hjemme i garagen, hvor der altid er et par projekter i gang.
Hvilken motorcykel var din første?
Min første gademotorcykel var en firecylindret Honda CBX 400 F, som jeg købte i 1989. Den var ikke særlig køn, men den var billig og en god begyndercykel.
Jeg havde den i halvandet år, og den blev afløst af en lang række Kawasakier som GPX 750, ZXR 750 og KLE 500.
Jeg havde også en Kawasaki KLR 650, der blev købt i Australien, hvor jeg var på en rundrejse i tre måneder.

Hvad har du stående i garagen nu?
Der står flere cykler. Der er noget med mig og Kawasaki, så jeg har bl.a. en KLR 650, som er en offroader, jeg bruger til ture i de svenske skove eller grusveje herhjemme.
Som et vinterprojekt står der en Kawasaki ZXR 750-H2 fra 1990, som er splittet i atomer og skal genopbygges til en form for 1990´er Superbike replica.
Jeg har også en ombygget Ducati Multistrada 1000 fra 2005, som jeg bruger til daglig transport. Det er i udgangspunktet ikke den kønneste cykel, men jeg har customized den, så den ligner en blanding mellem en Motard og en Streetfighter.
Den har en virkelig fed motor og et lækkert moment, og den lyder fantastisk, trækker fantastisk og får bare smilet frem.


Hvilken motorcykel drømmer du om at eje?
Der er virkelig mange! Min debut med motorcykler var i 1990’erne, så der er mange modeller fra den tid, hvor mit hjerte banker en ekstra gang.
Nye motorcykler er fantastiske, men det er de lidt mere analoge, der tænder mig. Dem jeg selv kan gå og skrue på. De motorcykler, hvor mekanikken er tilgængelig og mindre kompliceret.
Hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg tage en Cagiva Elefant 850 Dakar. Men de er så sjældne og kan ikke købes for penge, så det bliver nok kun i drømmene.

Den er fra en tid, hvor Ducati var ejet af Cagiva, så den er faktisk baseret på Ducati-teknik.
Andre drømmecykler er nok alt hvad der findes af superbikes fra 1990’erne. De lagde fundamentet for meget af det, vi ser på moderne motorcykler i dag.
Finder du en original i god stand, kan den koste helt op mod en kvart million. Det er noget af en sjat for en motorcykel, der er 35 år gammel.

Hvilke typer motorcykler er de mest populære i Danmark?
Kigger man i salgstallene, er der rigtig mange naked bikes mellem 600-800 kubik i Danmark. Det er street-orienterede hverdagscykler til rimelige priser – både i anskaffelse og forsikring. Her hos Ducati er det for eksempel Ducati Scrambler og Monster.
Trenden derefter er adventure cykler og en gren af offroad, som vokser støt. Her er der cykler som Ducati Multistrada. Det er dem, politiet i Danmark også kører på. Til decideret offroad vil en Desert x være oplagt.
Friheden er blevet begrænset i den almindelige trafik for at få farten ned. Det er kun godt, men det betyder også, at man søger andre steder hen, hvor man ikke er hæmmet.
Det er lige fra adventure i skov og bjerge til track days på lukkede baner. Steder hvor man har friheden, uden hele tiden at skulle forholde sig til trafik og andre omstændigheder.
Bruger folk deres motorcykel på en anden måde i dag end for 10 år siden?
Jeg synes, jeg ser færre motorcykler i bybilledet – og det er på trods af, at der er flere indregistrerede. Men jeg er nok bare ikke der, hvor de er : )
Alene de sidste 10 år er antallet steget med 10 %, og der er nu over 170.000 indregistrerede motorcykler i Danmark.
Det virker som om, at motorcykler er blevet en fritidsting mere end en hverdagsting.
Min oplevelse er også, at der er kommet længere mellem fællesskaber, klubber og små værksteder og skrue-fællesskaber.
Der findes dog stadig en del småklubber derude, men de har typisk ”ældre” medlemmer, og har svært ved at tiltrække nye og særligt yngre MC ‘ister.
Det er asocialt at køre motorcykel men socialt at være motorcyklist, og her spiller de sociale medier en større rolle nu end tidligere, hvor der, efter min oplevelse, var flere fysiske fællesskaber.
Omvendt ser jeg en vækst i arrangerede events og køreture, som bl.a. forhandlerne står bag eller som opstår og arrangeres gennem forskellige sociale medier.
Og så er der gennem de sidste 10 år kommet flere adventure rejsebureauer, der tilbyder ture til spændende lokationer som Marokko, Tanzania, Nepal og Island.
På disse ture er der ofte 20-25 mennesker afsted på fælles oplevelser med de tohjulede.
Hvordan ser fremtidens motorcykel ud rent teknologisk?
Der er en imponerende udvikling i gang med nye tiltag inden for sikkerheds- og assistentsystemer.
På flere områder går den teknologiske udvikling i samme retning som bilerne, så en motorcykel også kan tilbydes med adaptiv fartpilot og anti-kollision.
Jeg er ikke sikker på, hvordan efterspørgslen ser ud, men teknologisk er det muligt, og så vil producenterne tilbyde det.
På nogle motorcykler er der elektronisk justering af affjedringen, så du kan skifte køreindstilling, og motorcyklen ændrer karakter – for eksempel til stille og rolig kørsel i byen eller race på banen.
Komfortudstyr som varme i sæde og håndtag bliver også mere almindeligt.
Der kommer med tiden nye standarder for, hvad en motorcykel skal kunne. Her er jeg lidt spændt på, hvordan motorcyklens software kan vedligeholdes. Om moderne motorcykler fra i dag stadig kan køre om 20 år. Vil det så fortsat være muligt at opdatere softwaren og udskifte forældede elektriske komponenter?
Hvordan ser fremtiden ud for elektriske motorcykler?
Det kommer til at følge reguleringen fra EU. Når vi nærmer os Euronorm 7 eller 8, bliver motorcyklens forbrændingsmotor så kvalt, at en overgang til el er eneste udvej. Jeg vil skyde på, at det sker omkring 10 år ude i fremtiden.
Til gengæld vil alle os romantiske, nostalgiske og motorcykel-passionerede mennesker holde liv i alle de gamle motorcykler de næste 50 år : )
Jeg elsker lyden af en mc / benzinmotor og man skal vænne sig til køreoplevelsen på en elektrisk motorcykel, men der er også en masse spændende aspekter i det.
Jeg ville elske at køre helt lydløs på en adventure-cykel i en svensk skov. Det kan vel næsten sammenlignes med at flyve… lavt.