fbpx
 
Categories Bilnyheder

Nyhed: MG Cyberster bliver til virkelighed

Posted on
Nyhed: MG Cyberster bliver til virkelighed

Hvad der tidligere var en fugl på taget er nu blevet bekræftet: MG vil lancere den højtydende EV-sportsvogn Cyberster og vi ser den formentlig allerede på gaden i Europa i løbet af 2024.

Cyberster er en to-sædet roadster med rødder tilbage til sportsvognsproduktion af det, vi forbinder med ikonet MG. Den får en kraftfuld elektrisk drivlinje, en smart udseende kabine og masser at ny teknologi.

Det siger MG om den nye Cyberster

Carl Gotham, Advanced Design Director for virksomhedens Marylebone designstudie i London, kommenterer:

“Vores intention var at skabe en helt ny roadster klar til en ny generation af førere, og som åbner et modigt og overbevisende nyt kapitel for MG.”

“Fokus for Cyberster var at skabe et design, der respekterede mærkets berømte fortid og at bringe den sportslige arv tilbage, samtidig med at det var helt klart, at det skulle være moderne og fremsynet som nutidens MG, fuldstændig afstemt med den hurtige overgang til elbiler.”

Guy Pigounakis, MG Motor UKs kommercielle direktør, udtaler:

“Dette er det perfekte tidspunkt at introducere en MG, der fuldstændig genopretter forbindelsen med MGs performance-DNA og er designet til at betage føreren på alle niveauer. MG er klar til en elektrisk, sportslig fremtid, og det er den perfekte måde at begynde fejringen af vores 100-års jubilæum.”

Cyberster forventes at komme til salg i Europa i løbet af sommeren 2024.

Se billeder af konceptbilen bag Cyberster her.

Foto: MG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: