fbpx
 
Categories Bilnyheder

Nyt intelligent manuelt gear i udvalgte KIA modeller

Posted on
Nyt intelligent manuelt gear i udvalgte KIA modeller

Manuelt gear er udbredt i Europa. Derfor har KIA udviklet et nyt og intelligent manuelt gear kaldet iMT. Målet er en mere smooth kørsel og mindre brændstofforbrug.

Selve betjeningen af iMT adskiller sig ikke grundlæggende fra et konventionelt manuelt gear. Du bruger stadig en almindelig gearstang og en koblingspedal – præcis som du er vant til. Men i stedet for et mekanisk system er der nu en elektronisk clutch-by-wire funktion. Det betyder, at bilen kan ”koble ud”, selvom du ikke rører koblingspedalen. Derved kan der spares brændstof og din kørsel foregår i det hele taget lidt mere smooth.

Ifølge KIA kan iMT sikre op til 10% brændstofbesparelse. Carlife365 har testet det nye iMT gear i en KIA Ceed ved KIA’s R&D Center i Rüsselheim, og her bemærker vi, at bilen går i en særlig ”Sailing” tilstand, når foden løftes fra speederen under fart. Motoren slukkes og den kinetiske energi udnyttes. Da der i princippet er ”koblet ud” når dette sker, kan du uden at røre koblingen skifte fra fx 6 til 5 gear.

I am sailing – på tysk “Segelmodus”.

Det nye iMT gear integreres med 48v hybrid-teknologien fra KIA og med den nye konstruktion skulle koblingens holdbarhed angiveligt også forbedres.

iMT er i starten tilgængelig med 1.6 liters dieselmotor med mild-hybrid i modellerne Ceed, Ceed SW, ProCeed og XCeed.

Sådan fungerer det – trin for trin

  • Gearet sender et elektronisk signal til gearkassen, motoren slukkes og koblingen åbnes.
  • Når motoren er slukket, fortsætter bilen med at køre med den åbne kobling, der begrænser decelerationen og tillader bilen at få mest muligt ud af sin kinetiske energi
  • Når føreren træder på speederen for at øge hastigheden eller kobler koblingen til for at skifte gear, genstarter motoren i førerens valgte gear eller i neutral (med en åben kobling)
  • Strøm fra motor og 48V batteri bringer øjeblikkeligt motoren og transmissionen op til den korrekte hastighed
  • Hvis bilen falder til under en bestemt hastighed, starter motoren igen med hjælp fra MHEV-systemet, og koblingen lukker for at undgå at motoren arbejder i det tilkoblede gear

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: