fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Smart opladning med Polestar Energy fås nu i Danmark

Posted on
Smart opladning med Polestar Energy fås nu i Danmark

Med Polestar Energy får ejere og brugere af mærket mulighed for bruge smartopladning. Det hele styres via en app.

Polestar Energy findes allerede i en lang række lande – herunder Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Italien og Spanien – og nu altså også i Danmark.

Det er et supplement til Polestar Charge, der giver adgang til over 875.000 ladepunkter i Europa, når du skal oplade på farten – herunder Tesla Superchargers. I Danmark er der adgang til over 30 supercharger-stationer.

I en pressemeddelelse fortæller Polestar, at man som Polestar-ejer eller -bruger kan spare op til 30 % på hjemmeopladning med Polestar Energy.

I den dedikerede app kan man vælge, hvornår man skal bruge bilen samt hvor opladt, den skal være. Så klarer smartopladning resten og lader bilen, når det er bedst tilpasset belastningen på elnettet.

Ved at tilpasse belastningen og oplade, når efterspørgslen er lavere, reduceres prisen for at lade.

Vehicle-2-grid og vehicle-2-home-funktioner, der indledningsvis lanceres til Polestar 3 senere i 2025, vil gøre det muligt at bruge bilen som ”strøm lager” og sende overskudsenergi tilbage til elnettet eller i ens eget hjem.

På sigt introduceres også en såkaldt ”netværksbelønning”, hvor man kan spare op til EUR 300 om året.

For at bruge løsningen skal man blot have en kompatibel hjemmelader – fx Zaptec. Som Polestar-ejer eller -bruger har man adgang til et eksklusivt tilbud, der inkluderer installationsomkostninger.

Du kan læse mere her om hjemmeladeløsninger. 

Polestar Energy app kan downloades gratis via app stores.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet