fbpx
 
Categories Bilnyheder

Pris klar på den elektriske crossover MG ZS EV

Posted on
Pris klar på den elektriske crossover MG ZS EV

MG er som mærke tilbage i Danmark – og tilmed 100 % elektrisk. MGs tilstedeværelse i Danmark og resten af Europa bliver uden forbrændingsmotorer. Udover den fuldt elektriske crossover, ZS EV, er der flere elektrificerede MG modeller på vej.

Comfort og Luxury udstyrsversioner

Med lanceringen af MG ZS EV herhjemme, bliver det nemt at køre smart og mere bæredygtigt. Bilen kan bekvemt klikkes hjem fra en helt ny online shop. Samtidig er der ikke lange ventetider på bilen. Fra lanceringen i starten af juni måned, vil den nye elektriske MG ZS EV være tilgængelig med omgående levering i fem lakfarver og to unikke udstyrsvarianter, nemlig Comfort og Luxury.

  • Comfort modellen fra 219.999 kr.
  • Luxury modellen fra 249.079 kr.

MG ZS EV har som den eneste elektriske B-SUV model opnået en 5-stjernet Euro NCAP rating. Køreegenskaberne er komfortable, accelerationen kvik og bilen har en rækkevidde på 263 km på ren el. Modellen er ganske rummelig – med god plads på både første og anden sæderække og et fint bagagerum på 448 liter, hvilket gør den til en fin familiebil.

EV-teknologi

Batteriet har en kapacitet på 44,5 kWh, hvilket udmønter sig i en rækkevidde på 263 km (WLTP). Bilen kan hurtiglade med op til 80 kW. Dermed kan batteriet lades op fra 0 til 80 procent på bare 40 min.

Ladestikket er placeret bag MG-logoet i fronten og er den mest gængse type 2 og til hurtigladning type 2 combo.

Elmotoren yder hele 136 hk, hvilket muliggør en acceleration fra 0-100 km/t. på 8,2 sekunder.

Billig forsikring tilbydes

Om annonceringen af prisen på MG siger presseansvarlig, Lene Mejdal Iversen ”Vi har arbejdet på at lave den skarpeste EV model i klassen. Vores MG ZS EV har den højeste sikkerheds-rating og et meget højt udstyrsniveau som standard til en attraktiv pris.

For at følge udsalgsprisen op, har vi sikret, at vores MG kunder kan tegne en elbil-forsikring til en rimelig penge. Med MG Forsikring, kan man forsikre sin nye MG ZS EV fra kun 3.295,- pr. år. Dette endda inklusive fri kilometer og førerpladsdækning”.

MG ZS EV er som standard udstyret med

  • 16” alufælge
  • nøglefri betjening med start/stop knap
  • aircondition
  • LED kørelys
  • tågelygter bag
  • halogen projektionsforlygter
  • parkeringssensor bag
  • tagræling
  • multijusterbart læderrat
  • el-justerbare spejle med varme og komfortblink
  • ECO driving-mode selection
  • regenererende bremsesystem
  • 40:60 split-bagsæder
  • 8” touchskærm med navigation og Apple Carplay (forberedt til Android Auto)
  • bluetooth
  • 3 USB stik
  • DAB+ og 4 højtalere.

Luxury modellen er opgraderet med bl.a. 17” alufælge, el-foldbare sidespejle, regnsensor, varme i forsæder, panorama glassoltag, bakkamera med dynamisk guide og to ekstra højtalere.

Fem-stjerner i crash test

MG ZS EV modtog den maksimale europæiske NCAP-sikkerhedsvurdering på fem stjerner, der positionerer den som den første B-segment elektriske SUV med denne sikkerhedsgodkendelse.

Euro NCAPs sikkerhedsvurderingssystem hjælper forbrugerne med at identificere de sikreste biler på markedet, idet kun de mest sikre biler får en femstjernet bedømmelse. MG ZS EVs stærke klassificering lister modellen blandt de allermest sikre biler på markedet.

Førerassistentsystemer giver større sikkerhed

Standard sikkerhedsfunktionerne i MG ZS EV inkluderer en omfattende liste af aktive førerassistentsystemer. Deriblandt level 2 automatisk vejbaneassistent (m. LDW, LKA og LDP) og adaptiv fartpilot med start/stop.

Herudover har bilerne advarsel om frontkollision (FCW) og AEBP nødbremse med fodgængergenkendelse, skiltegenkendelse, hastighedsadvarsel og automatisk fjernlys.

Luxury modellen har også blind vinkel assistent, advarsel v. krydsende trafik bagved og bakkestart assistent.

Multifunktionskameraet og radaren i stand til hurtigt og effektivt at registrere og identificere kørselsforholdene – eksempelvis under barske vejrforhold.

Online bestilling

Salget af MG bilmodellerne vil foregå via en online shop suppleret med 4 Brand Stores hos Nellemann Gruppens egne detailforretninger i hhv. Århus, Valby, Odense og Roskilde.

Essensen af MG konceptet er i høj grad, at man kan ekspedere sig selv online. Derfor skal man ikke nødvendigvis besøge en af de 4 Brand Stores for at opleve bilen. Man kan nemt i tidens ånd booke et møde online med en salgsrådgiver eller booke en virtuel præsentation og gennemgang af bilen online, så man hjemme fra stuen kan blive introduceret for bilen og alle dens funktionaliteter.

5 års garanti

MG ZS EV kommer med en garanti på 5 år eller 150.000 km – alt efter hvad der indtræffer først. På selve batteriet er garantien 8 år eller 150.000 km

Fotos: MG Motor

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: