fbpx
 
Categories Bilnyheder

Prisfald på Renault Clio hybrid (E-TECH)

Posted on
Prisfald på Renault Clio hybrid (E-TECH)

De nye bilafgifter tilgodeser paradoksalt nok ikke den mest nøjsomme Clio i programmet, Clio E-TECH med 140 hk og hybridteknologi. Derfor har Renault lanceret en kampagne, hvor lageret skal ryddes på Renault Clio E-TECH til priser, der begynder fra 199.990 kr. Det er en besparelse på 31.000 kr. under den vejledende pris.

Hos Renault havde man satset stort på den nye Renault Clio E-TECH og fyldt lageret godt op. De nye bilafgifter fik dog modellen til at stige 25-35 %. Nu skal de 308 biler på lageret ud og køre – og du kan spare penge.  Blandt lagerbilerne er både Zen, Intens og RS Line.

Renault Clio E-TECH Zen er forholdsvis veludstyret med aircondition, Pure Vision LED forlygter, lane keeping assist, skiltegenkendelse og hill start assist.

Intensversionen byder ydermere på klimaanlæg, 7 tommer multimedieskærm, 17 tommer alufælge, mens Clio R.S. line skruer op for det sportslige look med andre kofangere, RS sportskit, 17 tommer særlige RS-fælge og sportssæder.

Renault Clio Zen kostede efter den nye beskatning 230.603 kr. – den er nu i kampagneperioden nede i 199.990 kr. Det er besparelse på 30.613 kr.

For Intens versionen er prisen faldet fra 242.603 kr. til 211.990 kr. Her sparer du 30.613 kr.

R.S line, der er den mest sportslige udseende af de tre versioner er faldet fra 252.603 kr. til 221.990 kr. Besparelsen er ligeledes 30.613 kr.

Alle versioner har samme motor – nemlig en 1.6 liters benzinmotor koblet til to elmotorer og et 1.2 kW batteri.

Forbruget er 23,3 km/l og den udleder 98 g CO2/km. Dette opnås bl.a. ved, at man i byen overvejende kører på el, da den energi man skaber ved nedbremsninger, lagres på batteriet og medvirker til at drive bilen.

Foto: Thomas Saks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: