fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

De mest solgte biler 2019: Så meget sjovere er det i Sverige

Posted on
De mest solgte biler 2019: Så meget sjovere er det i Sverige

Et hurtigt kig på top-10 over de mest solgte biler i henholdsvis Danmark og Sverige i 2019 afslører store forskelle. Hvor vi i Danmark kører i små økonomiske biler som Peugeot 208 og Toyota Aygo ser billedet noget anderledes ud hos det svenske broderfolk.

I Sverige er de mest solgte biler nemlig Volvo S60/V60 og Volvo S90/V90. Og det fortsætter med lækre SUV’er som Volvo XC60, VW Tiguan og Volvo XC40 i top-10.

Den mest solgte bil i Sverige i 2019 er den lækre og velkørende Volvo V60. Foto: Volvo

Der er dog også fællesnævnere – nemlig Nissan Qashqai og VW Golf. I Danmark er Nissan Qashqai den mest solgte bil i 2019 – i Sverige ligger den på en 10. plads. VW Golf er i lidt højere kurs i Sverige end i Danmark.

Nissan Qashqai er den mest solgte bil i Danmark i 2019. Foto: Nissan

En bil som Volvo XC60, som vi netop har testet på Carlife365, koster det halve i Sverige i forhold til prisen i Danmark. I Danmark skal du smide over en halv million for at blive kørende i Volvo XC60. I Sverige starter den fra 363.900 kr. – svenske vel at mærke. Det svarer til ca. 250.000 danske kr.
Den lader vi lige stå et øjeblik!

Halv pris i Sverige. Volvo XC60 er en sikker og komfortabel bil med god plads. Foto: Thomas Saks

De mest solgte biler i Danmark i 2019

  1. Nissan Qashqai (7.325)
  2. Citroen C3 (6.914)
  3. Peugeot 208 (6.852)
  4. Volkswagen Polo (6.027)
  5. Toyota Yaris (5.194)
  6. Renault Clio (4.739)
  7. Skoda Octavia (4.640)
  8. Volkswagen Golf (4.573)
  9. Toyota Aygo (4.169)
  10. Citroen C1 (4.068)
    Kilde: De Danske Bilimportører

De mest solgte biler i Sverige i 2019

  1. Volvo S/V60 (23.179)
  2. Volvo S/V90 (14.714)
  3. VW Golf (14.221)
  4. Volvo XC60 (13.091)
  5. VW Tiguan (11.655)
  6. VW Passat (8.907)
  7. Kia Niro (7.887)
  8. Volvo XC40 (7.593)
  9. Kia Ceed (6.242)
  10. Nissan Qashqai (6.213)
    Kilde: Bil Sweden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: