fbpx
 
Categories Bilnyheder

Ford Åbner for bestilling af ny elektrisk Puma Gen-E til priser fra 229.990 kr.

Posted on
Ford Åbner for bestilling af ny elektrisk Puma Gen-E til priser fra 229.990 kr.

Ford har netop åbnet for bestillinger af den spritnye 100 % elektriske Ford Puma Gen-E, der kombinerer rummelighed, sporty køreegenskaber og moderne teknologi til konkurrencedygtige priser. Med priser der starter fra 229.990 kr., byder den elektriske SUV på klassens største bagagerum og lavt energiforbrug.

Mere plads

Den nye Puma Gen-E imponerer med et bagagerum på op til 574 liter, hvilket overgår mange større SUV’er. Den smarte Gigabox i bunden giver ekstra plads til høje genstande og kan nemt rengøres takket være det indbyggede afløb. Derudover har bilen en praktisk frunk på 43 liter foran, som giver endnu mere opbevaringsplads.

Hurtig opladning

Med en rækkevidde på op til 376 km og et energiforbrug på kun 13,1 kWh/100 km sætter Puma Gen-E nye standarder i klassen. Den understøtter lynopladning, hvor du på blot 10 minutter ved en 100 kW-lader kan få 124 km ekstra rækkevidde. 10-80 % tager 23 minutter.

Sporty SUV

Puma Gen-E kombinerer praktisk rummelighed med en sporty køreoplevelse. Med 168 hk accelererer den fra 0 til 100 km/t på kun 8 sekunder. Den kompakte længde på 4,21 meter gør den let at manøvrere, og med mulighed for at trække op til 750 kg trailer er den også praktisk til hverdagens behov.

Indvendigt mødes du af en moderne kabine med en 12,8-tommers digital instrumentering og en 12-tommers touchskærm udstyret med Fords nyeste SYNC4-infotainmentsystem. Her får du trådløs adgang til Apple CarPlay og Android Auto samt cloud-baseret navigation med opdaterede trafikoplysninger.

Udstyrsniveauer og priser

Den elektriske Puma Gen-E kommer i to udstyrsniveauer:

  • Select (fra 229.990 kr.): Inkluderer bl.a. 17″ alufælge, fuld LED-forlygter, 12″ touchskærm, bakkamera og avancerede førerassistenter som fartpilot og skiltegenkendelse.
  • Premium (fra 244.990 kr.): Tilføjer bl.a. 18″ alufælge, B&O-lydsystem med 10 højttalere, nøglefri adgang, el-bagklap og adaptive LED Matrix-forlygter.

Bilen tilbydes i flere iøjnefaldende farver, herunder den eksklusive Electric Yellow uden merpris.

5 års garanti

Fra marts 2025 tilbyder Ford 5 års garanti eller op til 100.000 km på alle 100 % elektriske biler, herunder Puma Gen-E. De første modeller forventes at lande hos danske forhandlere i april/maj 2025.

Foto: Ford

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet