Categories Bilnyheder

Fra Precept til Polestar 5: Visionen er blevet virkelighed

Posted on
Fra Precept til Polestar 5: Visionen er blevet virkelighed

Konceptbilen Precept, der satte kursen for Polestar 5, er nu klar i produktionsform med skarpt design og performance i topklasse. Pris fra 1.150.000 kr. for dual motor-versionen og 1.400.000 kr. for Performance-modellen.

Kraftfuld performance

Polestar 5 bygger på en egenudviklet bonded aluminium-platform og kommer med 800 V-arkitektur, in-house udviklede motorer og avanceret undervogn. Resultatet er præstationer på niveau med superbiler:

  • Dual motor: 550 kW, 812 Nm, 0-100 km/t på 3,9 sekunder, rækkevidde op til 670 km (WLTP).
  • Performance: 650 kW, 1.015 Nm, 0-100 km/t på 3,2 sekunder, rækkevidde op til 565 km (WLTP).

Begge versioner har topfart på 250 km/t og kan lynlade med op til 350 kW. En opladning fra 10 til 80 % kan klares på blot 22 minutter.

Ansigtet på Polestar 5 forbinder bilen visuelt med modeller som Polestar 4 og Polestar 3 – men her er betoningen endnu mere sportsligt.

Design inspireret af Precept

Eksteriøret er en videreførelse af Polestar Precept med en fem meter lang silhuet, minimalistiske linjer og detaljer inspireret af luftfart.

Lang, lav og bred – det er de rigtige former til en GT.

Polestar 5 byder også på et panoramaglastag på over to meter, rammeløse vinduer og planmonterede dørhåndtag. Seks farver er tilgængelige, herunder matte nuancer som Storm og Magnesium.

Luksuriøst interiør med bæredygtige materialer

Kabinen er en 4+1-konfiguration med Recaro-forsæder, udviklet til at kombinere lav siddeposition, komfort og støtte. Bagsæderne kan lænes tilbage individuelt, og der er mulighed for ventilation, varme og massage.

Materialevalget er præget af Polestars fokus på bæredygtighed:

  • MicroTech og kromfrit Nappa-læder fra fødevareindustrien
  • Biobaserede alternativer til kulfiber fra BComp
  • Gulvtæpper af Econyl og beklædning i genanvendt PET

Avanceret teknologi

Infotainmentsystemet styres via en 14,5” portrætskærm med Android Automotive OS og indbygget Google. Head-up display og et 9” digitalt instrumentdisplay sikrer et førerfokuseret cockpit.

For lydentusiaster tilbyder Polestar et Bowers & Wilkins-anlæg med 21 højttalere og 1.680 watt – suppleret af en integreret soundbar bag bagsæderne.

På sikkerhedssiden er bilen udstyret med 11 kameraer, radar, ultralydssensorer og SmartZone med integrerede sensorer.

Performance Architecture

Polestar 5 er bygget på Performance Architecture (PPA), som kombinerer letvægt, høj stivhed og avanceret undervognsteknologi. Brembo-bremser, Michelin-specialdæk og MagneRide-dæmpere (i Performance-udgaven) sikrer en dynamisk balance mellem komfort og præcision.

Et nyt pejlemærke

Polestar beskriver selv 5’eren som et pejlemærke for både brandet og hele branchen – en elbil, der kombinerer rå ydeevne, skandinavisk design og bæredygtige materialer på en måde, der gør den til meget mere end bare en elektrisk Grand Tourer.

Polestar 5 kan forudbestilles nu via Polestars hjemmeside.

Fakta om Polestar 5

  • Pris (fra): 1.150.000 kr. (Dual motor) / 1.400.000 kr. (Performance)
  • Effekt: 550 kW (Dual motor) / 650 kW (Performance)
  • Drejningsmoment: 812 Nm (Dual motor) / 1.015 Nm (Performance)
  • Acceleration 0-100 km/t: 3,9 sek. (Dual motor) / 3,2 sek. (Performance)
  • Topfart: 250 km/t
  • Batteri: 112 kWh, 800 V NMC
  • Rækkevidde (WLTP): Op til 670 km (Dual motor) / 565 km (Performance)
  • Ladetid (DC): 10-80 % på ned til 22 minutter (350 kW lynlader)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet