Categories Bilnyheder

Polestar i stor modeloffensiv

Posted on
Polestar i stor modeloffensiv

Foto: © Polestar

Polestar trykker speederen helt i bund. Efter sit bedste salgsår nogensinde annoncerer den svenske elbilproducent nu den mest ambitiøse modeloffensiv i mærkets historie: Fire nye premium-elbiler lanceres frem mod 2028.

Polestar 5 – leveringer fra sommeren 2026

Polestar 5 er den firedørs Grand Tourer, som blev præsenteret i 2025 og markerer brandets teknologiske og designmæssige flagskib.

Modellen er bygget på en letvægtsplatform i limet aluminium og kombinerer performance, luksus og avanceret teknologi. De første leveringer starter i sommeren 2026.

Polestar CEO Michael Lohscheller kalder bilen for Polestars “brand halo”-model og fremhæver dens dynamiske køreegenskaber og stærke modtagelse under lanceringsturnéen i Europa.

Læs mere om Polestar 5 her.

Ny variant af Polestar 4 – Q4 2026

Polestar 4 er allerede mærkets bestseller. Senere i 2026 lanceres en ny variant, der bygger på samme teknologiske fundament, men henvender sig til en bredere kundegruppe med øget alsidighed.

Ifølge Lohscheller kombinerer modellen det bedste fra klassiske svenske stationcars og moderne SUV’er – med Polestars karakteristiske performance-DNA.

Leveringer forventes at begynde i fjerde kvartal 2026.

Næste generation Polestar 2 – lancering i starten af 2027

Den første volumenmodel fra mærket – Polestar 2 – har solgt over 190.000 eksemplarer globalt og får en helt ny efterfølger i begyndelsen af 2027.

Modellen, der i sin tid byggede Polestars brand og fællesskab, skal igen spille en hovedrolle i mærkets fremtidige vækst.

Læs mere om Polestar 2 her.

Polestar 7 – kompakt premium-SUV i 2028

I 2028 træder Polestar ind i Europas største elbilsegment med lanceringen af Polestar 7 – en kompakt premium-SUV.

Segmentet for kompakte SUV’er udgjorde i 2025 omkring en tredjedel af det samlede BEV-salg i Europa. Polestar forventer at kunne tilbyde en progressiv og performance-orienteret bil til en attraktiv pris – produceret i Europa.

Direktøren skal skabe en profitabel forretning

CEO Michael Lohscheller vil – naturligvis – gerne skabe en profitabel forretning. Om fremtiden siger han:

“Efter vores bedste salgsår nogensinde lancerer vi nu den største modeloffensiv i vores historie med fire premium-elbiler inden for tre år. Vi sigter mod hjertet af elbilmarkedet, hvor både kundeefterspørgslen og indtjeningsmulighederne er store. Kombineret med den fortsatte udvidelse af vores forhandlernetværk og en voksende kundebase lægger vi fundamentet for profitabel vækst og operationelle forbedringer.”

Med lanceringen af Polestar 5 som teknologisk fyrtårn, en udvidelse af Polestar 4, en helt ny generation af Polestar 2 og en kompakt SUV i form af Polestar 7 går mærket målrettet efter volumen, margin og markedsandele. 2026–2028 bliver afgørende år for det svenske performance-elbilbrand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet