fbpx
 
Categories Bilnyheder

MG ZS nu som hybrid

Posted on
MG ZS nu som hybrid

Overgangen til elbiler går ikke så stærkt i den lille klasse, så i mellemtiden smider MG nu endnu en hybrid på markedet.

Under en fjerdedel af de solgte biler i den lille klasse er opladelige. Det fortæller MG i en pressemeddelelse baseret på statistik fra de danske bilimportører.

Derfor åbnes der nu op for bestillinger af en hybridvariant af MG ZS, som er bygget på MG3.

Tre udstyrsversioner

MG ZS Hybrid+ fås i tre udstyrsvarianter, Standard, Comfort og Luxury, hvor Standard modellen starter fra 249.999 kr.

Comfort koster 20.000 kr. mere og topmodellen Luxury koster 284.999 kr.

Alle udstyrsvarianter har fuld LED-belysning for og bag, en 10,25” infotainmentskærm med navigation, en 7” digital instrumentering, parkeringssensorer bag med kamera, automatisk kørelys, Apple CarPlay/Android Auto og intelligent styring af langlys.

De har også alle en omfattende pakke af sikkerheds- og førerassistent-teknologier med adaptiv fartpilot, aktiv nødbremsning med registrering af fodgængere og cyklister, vejbaneassistent, advarsel om vognbaneskift, advarsel om trafik bagved, blindvinkelassistent, kollisionsadvarsel og trafikpropassistent.

Samlet ydelser på 194 hk

Drivlinjen omfatter en 1,5-liters benzinmotor med 102 hk samt en elmotor med 136 hk. Det  giver en samlet ydelse på 194 hk.

Med 1,83 kWh er batteriet mikroskopisk sammenlignet med de rene elbiler. Det genoplades af en 45 kW-generator, hvor målet samlet set er at sikre en fornuftig brændstoføkonomi.

MG ZS Hybrid+ kører 20 km/l (WLTP kombineret).

Den helt nye MG ZS Hybrid+ kan ses opleves nu MG forhandlere i hele landet.

Foto: MG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet