fbpx
 
Categories Newsflash

Newsflash: Uge 49 2022

Posted on
Newsflash: Uge 49 2022

Her er et udpluk af ugens højdepunkter – bl.a. har Audi opdateret sin ladetjeneste, Euro NCAP tildeler 5 stjerner til MG4 i sikkerhedstest, Aiways U6 kan bestilles nu, Årets Bil i Danmark VW ID. Buzz og vores første test af den store elbil NIO ET7.

Audi opdaterer opladningstjeneste

Fra 1. januar hedder Audis opladningstjeneste ”Audi charging”. Tjenesten fungerer på tværs af 27 europæiske lande, og antallet af lande vil blive udvidet i løbet af året. Det giver adgang til ca. 400.000 ladepunkter, der drives af over 800 forskellige udbydere.

Netværket omfatter også ca. 1.900 High Power-opladere (HPC) fra udbyderen IONITY, der giver mulighed for opladning med op til 350 kW primært langs hovedtrafikårerne.

Ved køb af en ny Audi elbil dækker Audi grundprisen for pro-taksten det første år. Den er primært beregnet til elbilsejere, der ofte skal oplade bilen, mens de er på farten. I Danmark koster pro-taksten 115 kr. om måneden, hvilket så fx giver adgang til at lade sin elbil op ved IONITY-lynopladere til en pris på kun 2,69 kr. pr. kWh.

Der findes også en basis og en plus-løsning målrettet forskellige behov.

Læs mere på www.audi.dk

MG4 scorer topkarakter i sikkerhedstest

Den elektriske MG4 har opnået de maksimale fem stjerner i Euro NCAP sikkerhedstest.

Euro NCAP tester bilen for børns og voksnes passagersikkerhed, beskyttelse af sårbare trafikanter og assistentsystemer til aktivt at forhindre ulykker, og MG4 klarede sig så godt, at den fik fem stjerner.

MG4 er den første MG-model i Europa, der er baseret på MGs helt nye MSP (Modular Scalable Platform) til fuldt elektriske biler. Platformen skal bruges til kommende nye modeller fra MG, så de 5 stjerner lover godt for sikkerheden i fremtidige MG-modeller.

Læs vores anmeldelse af MG4 her

Foto: Thomas Saks

Aiways U6 kan bestilles nu

Elbilproducenten Aiways har netop åbnet for forudbestillinger af Aiways U6, der er den anden bil fra den kinesiske fabrik, der udelukkende producerer elbiler.

Den kommer til Europa til foråret, men kan forudbestilles allerede nu fra www.aiways.dk mod et reservationsgebyr på 5.000 kr. Reservationen sikrer, at man kommer forrest i køen til en U6.

Aiways U6 er en fem personers sportscoupé med en WLTP-rækkevidde på 405 kilometer, en accelerationstid fra 0-100 km/t på 6,9 sekunder og en omfattende liste af sikkerhedsudstyr som standard blandt andet centerairbag mellem de to forsæder, blindvinkelalarm og 360 graders kamera.

Aiways U6 koster fra 379.990 kr.

Foto: Aiways

VW ID. Buzz er Årets Bil i Danmark 2023

Med 119 point vinder den elektriske retrobus titlen som ”Årets Bil i Danmark” – kun et point foran MG4, som får en flot andenplads.  

Kåringen fandt sted onsdag aften d. 30. november hos Haaning Collection i Bagsværd. Her var motorjournalister og importører samlet for at finde vinderen, og der var et tæt opløb mod målstregen. Prisen er hvert år blevet uddelt siden 1969, og det er første gang i historien, at første- og andenpladsen ligger så tæt.

Læs mere her

Foto: Lars Krogsgaard

Vores første tur i NIO ET7

NIO er et ungt elbilmærke med store ambitioner. Et mærke som finder inspiration i tidens udbud og efterspørgsel og skaber sin egen vej med nytænkning, brugerinddragelse og nye forretningsmodeller. Den nye NIO ET7, som netop er landet i Danmark, skal vise os, hvad NIO kan. Vi tester versionen med det store 100 kWh batteri.

Læs anmeldelsen her

Foto: Thomas Saks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: