fbpx
 
Categories Bilnyheder

Ny Volvo V60 ligner et sikkert hit

Posted on
Ny Volvo V60 ligner et sikkert hit

Det kører for Volvo. Deres design har aldrig stået skarpere og med den nye Volvo V60 ser vi en stationcar, som kommer til at give Mercedes, Audi og BMW kamp til stregen.

Alt det, Volvo er kendt for, går op i en højere enhed med den nye V60. Design, teknologi og sikkerhed står højt på ønskesedlen, når der skal vælges familiebil, og her tror jeg, at Volvo rammer plet med den nye V60. Jeg tænker også, at den bliver interessant i segmentet med premium firmabiler. Det vejledende beskatningsgrundlag, som Volvo har meldt ud, ser i hvert fald attraktivt ud. Det kommer jeg tilbage til.

Mere plads i ny V60

Hvor den gamle V60 har lidt udfordringer rent pladsmæssigt, bliver den nye model mere rummelig. Bagagerummet rummer nu 529 l og det er næsten 100 l mere end i forgængeren. Den nye er længere end den gamle. Lidt smallere. Og lidt lavere. Der bliver bedre plads på bagsædet takket være en længere akselafstand – det er en bil med plads til fem personer, siger Volvo.


Den gamle V60 til venstre og den nye til højre. 

V60 er bygget på samme undervogn som V90 og låner også en del teknologi fra storebror. De to ligner da også hinanden. Men lillebror står altså lidt skarpere end storebror. Den stejlere hældning på bagenden giver i min optik et mere sportsligt udtryk, og det tiltaler mig.


Storebror V90 øverst og lillebror V60 nederst. Lillebror har i min optik en lidt mere sportslig fremtoning. 

Førende på sikkerhed

Udvendigt som indvendig er det skandinaviske håndværk i top. Kabinen har ifølge Volvo fået et markant løft i kvaliteten og du betjener det meste i bilen på en stor trykfølsom skærm. På sikkerhedsområdet har den en nødbremse, som selv bremser, hvis der er udsigt til en frontal kollision.


Lækker kabine i den nye V60 med klar genkendelighed fra de øvrige modeller i Volvo-programmet.

På motorsiden kommer Volvo V60 først og fremmest med en D4 dieselmotor (190 hk) og en T6 AWD benzinmotor. Der er også meldinger om en kraftig T8 hybridmotor med 386 hk, som bliver den eneste model på det amerikanske marked.

Priser

Volvo har meldt følgende vejledende priser ud:
V60 Momentum fra kr. 508.000,-
V60 Inscription fra kr. 606.000,-

Vejledende beskatning inkl. levering:
V60 Momentum fra kr. 385.000
V60 Inscription fra kr. 440.000

Den nye V60 kommer til at stå på Geneva International Auto Show i marts måned, og vi kommer formentlig til at se den på de danske veje omkring august.

Læs også om Volvo XC60, som jeg har prøvekørt tidligere på året.

Foto: Volvo

 

Du kan se mere V60 i Volvos intro video her:

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet