fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Lækkerier fra Bentley

Posted on
Lækkerier fra Bentley

Bentayga. Mulsanne. Flying Spur. Continental GT. Det er navne på biler, som koster millioner af kroner og er rene lækkerier både designmæssigt og teknologisk. Vi befinder os i den helt eksklusive del af bilernes verden, hvor det næsten 100 år gamle Bentley mærke, nu ejet af VW, er mere aktuel end nogensinde med den nye SUV Bentayga og en ny Continental GT.

Jeg har netop selv stået og savlet over de nye modeller fra Bentley i forbindelse med en vinterferie i Cannes i Sydfrankrig. Foran Le Grand Hotel i Cannes stod der fire skinnende pragteksemplarer udstillet side om side med palmer og det azurblå hav langs La Croisette i Cannes.

Den nye Continental GT ser super cool, hurtig og eksklusiv ud. Den har fået mere krom end forgængeren – bl.a. rundt om baglygterne. Det ser flot ud!

Det er første gang jeg ser en Bentayga i virkeligheden. Den udstillede model i Cannes står i en moderigtig ”Dubai-hvid” med de vildeste letmetalfælge, jeg længe har set. Jeg synes, at fronten på Bentayga er super flot. I profil ser den også pænt skarp ud. Bagenden synes jeg dog godt, at de kunne have gjort liiiidt mere ud af. Men fedt at Bentley nu også har en SUV på programmet!

Før vi nyder flere billeder fra Cannes, er her lidt facts om bilerne:

Den nye Continental GT står med en 6 liters V12 motor med dobbelt turbo og over 600 hk. Den rammer 100 km/t på 3.7 sekunder. Yep – det er en ren superbil, vi har med at gøre.
Prisskiltet på den, jeg så i Cannes, var 250.000 Euro (ca. 1.9 mio. DKK omregnet). Jeg tør slet ikke tænke på, hvad sådan en løber op i på danske plader med registreringsafgift og moms. Av av den bliver dyr.

Bentayga, stod i Cannes udstillet med en heftig V8 Diesel motor. Bentley hævder, at det er den hurtigste SUV med 0-100 km/t på 4.4 sekunder (Alfa Romeo Stelvio Qadrifoglio kan gøre det samme på 3.8 sekunder – så Stelvio er hurtigere). Den har en maksspeed på 270 km/t.
Prisen i Danmark tør jeg ikke gætte på. Men du vil nok kunne købe et mindre rækkehus lige uden for København til samme pris.


Fronten ser flot ud på Bentley Bentayga

 


Skarp profil. Det er en vellykket SUV, Bentley har lanceret

 


Denne sænkede Bentayga passer nok bedre ind i gadebilledet i Dubai end en mudret vej i Danmark

 


Rød udenpå. Beige indeni. Det passer godt ind i miljøet foran Le Grand Hotel i Cannes, men i Danmark ville de fleste nok vælge en mere afdæmpet farve.

 


Der ligger mere end 600 hk under motorhjelmen og venter på at komme ud og køre

 


Smuk, klassisk coupe bagende på den nye Continental GT

 


Lækkert interiør i den nye Continental GT. Du kan vælge stort set alt i udstyr – bl.a. et James Bond agtig “rotation display”.

 


Der stod også en Black Edition Continental GT Convertible foran Le Grand Hotel. Min søn synes, at den så sejest ud af dem alle 🙂

 

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: