fbpx
 
Categories Bilnyheder

Nyhed: Mercedes-Benz EQA

Posted on
Nyhed: Mercedes-Benz EQA

En kompakt elbil i EQ-serien fra Mercedes-Benz er netop præsenteret. EQA udspringer af Mercedes-Benz GLA og har en elektrisk drivline med en rækkevidde på mere end 420 km (WLTP). EQA vil senere kunne fås i en kraftigere version med en rækkevidde over 500 km.

Fra 140-200 kW

EQA lanceres i første omgang som EQA 250 med 140 kW (375 Nm) og en rækkevidde på mere end 420 km (WLTP). Lithium-ion batteriet er integreret i undervognenen og har en kapacitet på 66,5 kWh. EQA har forhjulstræk og klarer 0-100 km/t på 8,9 sekunder. Topfarten er 160 km/t.

Senere lanceres EQA-modeller med ydelser helt op til 200 kW med træk på forhjul og alle fire hjul. En af versionerne får en rækkevidde på mere end 500 km (WLTP).

Et kendt ansigt

EQA har det karakteristiske Mercedes-EQ ansigt med sort front-grill, en centralt placeret stjerne og det sammenhængende lysbånd, som forbinder de to LED-forlygter. Den helt tillukkede og aerodynamiske front er sammen med bagskørter, en stort set tillukket undervogn og auro-optimerede fælge med til at sikre en Cd-værdi på kun 0,28.

Bilen navigationssystem kan beregne den hurtigste rute til en given lokation og inkluderer nødvendige lade-stop, højdeforskelle på ruten og vejret, som alt sammen spiller en rolle i forhold til bilens rækkevidde. Systemet tager også højde for trafiksituationen og førerens kørestil.

Foto: Mercedes-Benz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: