fbpx
 
Categories Bilnyheder

ŠKODA FABIA fra 159.995 kr.

Posted on
ŠKODA FABIA fra 159.995 kr.

En ny og større ŠKODA FABIA får danmarkspremiere i marts 2022 og priserne starter fra 159.995 kr. inkl. et service- og reparationsabonnement i 3 år/45.000 km. Den kommer med fire forskellige benzinmotorer og et omfattende standardudstyr.

Den nye FABIA er større end forgængeren og er nu 4.108 mm lang.

FABIA er blevet 111 mm længere og 48 mm bredere, så den nu er 4.108 mm lang og 1.780 mm bred. Akselafstanden er øget med 94 mm til 2.564 mm. Bagagerummet er vokset med 50 liter, så det nu rummer 380 liter. Det er stort set på størrelse med bagagerummet i en VW Golf.

Basismodellen er en FABIA Active 1.0 MPI 65 hk til 159.995 kr. Den har som standard bl.a. Front Assist med udvidet beskyttelse af fodgængere og cyklister, Lane Assist, træthedsregistrering og 6 airbags. Den har også LED-forlygter, Swing-infotainmentsystem med 6,5″ touchskærm og Apple CarPlay, 2-eget multifunktionslæderrat, 2 USB-C-porte i midterkonsollen, aircondition, fartpilot med hastighedsbegrænser, elsidespejle med varme samt indfarvede sidespejle og dørhåndtag.

Næste udstyrsniveau Ambition, som starter med en 1.0 TSI-motor med 95 hk til 189.995 kr. har bl.a. 3 airbags mere (9 i alt), 15″ Rotare-alufælge (16″ Proxima Aero-alufælge på 1.5 TSI), Climatronic-klimaanlæg med 2 zoner, Bolero-infotainmentsystem med 8″ touchskærm og 6 højttalere, parkeringssensor bag, armlæn med Jumbo Box og paraply i førerdøren.

Det højeste udstyrsniveau er FABIA Style 1.0 TSI 110 hk til 219.995 kr., der bl.a. har 16″ Proximo Aero-alufælge, adaptiv fartpilot, digitalt cockpit, LED-ambientebelysning i kabinen, nøglefri start/stop (Easy Start), mørktonede bagruder og lysassistent med regnsensor.

Et mere digitalt instrumentbord i FABIA.

Samtlige modelvarianter og priser

FABIA Active 1.0 MPI 65 hk  5-trins manuel 159.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 95 hk 5-trins manuel 189.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 110 hk 6-trins manuel 199.995 kr.

FABIA Ambition 1.0 TSI 110 hk 7-trins DSG 219.995 kr.

FABIA Ambition 1.5 TSI 150 hk 7-trins DSG 245.995 kr.

FABIA Style 1.0 TSI 110 hk 6-trins manuel 219.995 kr.

FABIA Style 1.0 TSI 110 hk 7-trins DSG 239.995 kr.

FABIA Style 1.5 TSI 150 hk 7-trins DSG 265.995 kr.

Alle priser er inkl. 3 års service- og reparationsabonnement.

Foto: Skoda

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet