Categories Bilnyheder

Volkswagen har lyttet og lært: ID.3 Neo retter op på fortidens fejl

Posted on
Volkswagen har lyttet og lært: ID.3 Neo retter op på fortidens fejl

Foto: © Volkswagen

Der var meget, der var rigtigt ved den første ID.3. Men der var også en del, som ikke fungerede – og som kunderne aldrig holdt sig tilbage med at påpege.

Nu er efterfølgeren her i et krafttigt facelift: ID.3 Neo, og én ting står allerede klart – Volkswagen har ikke bare lyttet. De har faktisk gjort noget ved det.

Verdenspremieren markerer et markant skridt fremad for den elektriske Golf-klasse, med priser fra 249.995 kr. og et tydeligt fokus på at rette op på tidligere kritikpunkter.

Velkommen tilbage til rigtige knapper

Hvis der var ét område, hvor den gamle ID.3 fik kritik, så var det betjeningen. Touch-knapper, slider-løsninger og mærkelige genveje gjorde selv simple ting unødigt besværlige.

Det er der nu lavet grundigt om på:

  • Rigtige knapper er tilbage til centrale funktioner som klima og lyd
  • Dedikerede knapper til bagruderne
  • Nyt multifunktionsrat med tydeligere og mere taktile knapper
  • Generelt langt mere intuitiv ergonomi

Større skærme og bedre grafik

Volkswagen har ikke bare gjort skærmene større – de har også gjort dem bedre:

  • 10,25” digitalt cockpit med ny, mere overskuelig grafik
  • 12,9” infotainmentskærm med hurtigere respons
  • Nyt Innovision-system med forbedret brugerflade
  • App-store integration som i en smartphone

Det er især grafikken og strukturen, der gør forskellen. Hvor det før føltes rodet og langsomt, er oplevelsen nu langt mere flydende og logisk.

Design tættere på resten af VW-familien

Også udvendigt har Volkswagen taget kritikken til sig.

Den nye ID.3 Neo har fået nyt frontdesign med lysstribe og oplyst VW-logo, opdateret kofanger og skarpere linjer samt et mere klassisk VW-udtryk inspireret af resten af ID.-familien

Resultatet? En bil, der føles som en naturlig del af Volkswagens modelprogram.

Teknologi der giver mening i hverdagen

Det er ikke kun overfladen, der er forbedret. Under huden er der også sket meget:

  • Op til 626 km rækkevidde (WLTP)
  • Ny softwaregeneration med bedre stabilitet
  • Connected Travel Assist med trafiklysgenkendelse
  • One-pedal driving
  • Vehicle-to-load (3,6 kW)

Kabinen får løft i kvalitet

En anden kritik af den gamle ID.3 var materialevalget.

Her har Volkswagen strammet gevaldigt op med nye materialer i højere kvalitet. Helhedsindtrykket fremstår mere “clean” med forbedret finish. Det er et skridt tilbage – og dermed et skridt frem for ID.3 Neo – til en mere gennemført “Volkswagen-følelse”.

Det er tydeligt, at ambitionen har været at bringe ID.3 op på niveau med det, man forventer af mærket.

Hvorfor hedder den ikke bare ID. Golf?

Det store spørgsmål melder sig næsten automatisk. For med forbedret kvalitet, et mere klassisk design, bedre betjening og stærkere VW-identitet, begynder ID.3 Neo at ligne præcis det, mange håbede på fra starten: en elektrisk Golf.

Så hvorfor ikke kalde den det? Ingen tvivl om, at en helt ny model om nogle år formentlig kommer til at hedde ID. Golf – men hvorfor ikke bare nu, hvor ID.3 Neo er tættere på en elektrisk Golf end nogensinde før.

Carlife365 mener…

ID.3 Neo er ikke bare et facelift. Det er en korrektion. Volkswagen har taget kritikken alvorligt og leverer nu den bil, som ID. 3 skulle have været fra starten. Det er en læring, at nogle ting bare skal være, som de altid har – især når det gælder indgroet betjening af et køretøj. If it ain’t broken – don’t fix it.

Volkswagen ID.3 Neo priser

ID.3 Neo Trend (50 kWh, 170 hk): 249.995 kr.

  • ID.3 Neo Life (50 kWh, 170 hk): 264.995 kr.
  • ID.3 Neo Style (50 kWh, 170 hk): 289.995 kr.
  • ID.3 Neo Life (58 kWh190 hk): 284.995 kr.
  • ID.3 Neo Style (58 kWh, 190 hk): 309.995 kr.
  • ID.3 Neo Life (79 kWh, 231 hk): 314.995 kr.
  • ID.3 Neo Style (79 kWh, 231 hk): 334.995 kr.

2 kommentarer

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet