Audi Danmark er nu klar med listepriserne på den fjerde generation af Audi A3 Sportback, der introduceres i Danmark i løbet af foråret. Den nye A3 Sportback har et højt niveau af standardudstyr – bl.a. inden for sikkerhedssystemer – og med A3 introduceres samtidig designlinjerne Attitude, Prestige og S line. Samtidig tilbydes attraktive udstyrspakker. Priserne starter fra 299.990 kr. for Audi A3 Sportback 30 TFSI med 110 hk.
Fra starten udbydes motorvarianterne 35 TFSI og 35 TDI S tronic, mens motorvarianterne 30 TFSI og 35 TFSI S tronic udbydes kort tid efter. Plugin-hybrid-varianter samt flere andre motorvarianter følger senere på året.
Designlinjer
Designlinjen Prestige har andre udvendige designelementer end Attitude og 17” fælge ift. 16” på Attitude. S line designlinjen har 18” fælge, sportsundervogn, samt S line design både udvendig og indvendig – f.eks. luftindtag, diffuser, sæder med stof/kunstlæder, rat, alupedaler etc.
Standardudstyr
Udover et generelt højt udstyr af standardudstyr, er den nye A3 udstyret med alle de sikkerheds- og infotainmentsystemer, som vi i Danmark mener, at en ny model skal have i 2020.
Det er bl.a. sikkerhedssystemer som adaptiv fartpilot, vognbaneafvigelsesadvarsel, automatisk nødbremse med registrering af fodgængere og cyklister samt LED for- og baglygter, og derudover infotainmentsystemer som digitalt cockpit, touchskærm, bluetooth interface, Apple Carplay, trådløs mobilopladning, integreret SIM-kort, automatisk nødopkald og fjernbetjening af bilen via myAudi-appen.
Udvalgt standardudstyr
2 zoners komfortklimaanlæg, digitalt cockpit (10,25”), Audi connect Nødopkald & Service inklusive bilstyring, MMI Radio plus med MMI touch, Audi smartphone interface, digital radiomodtagelse, Audi phone box light, Audi adaptiv hastighedsassistent, vognbaneafvigelsesadvarsel, parkeringsassistent, lys- og regnsensor, LED-lygter for og bag med dynamisk blink i bag, Audi drive select, sportssæder foran, multifunktionssportslæderrat i 3-eget design, sædevarme foran, aut. nedblændeligt bakspejl, aluminiumslook i interiøret, blanke rudelister.
Listepriser Audi A3 Sportback (flere motorvarianter følger)
Motorvariant/Designvariant | Attitude | Prestige | S line |
30 TFSI (110 hk) manuel | 299.990 | 309.990 | – |
35 TFSI (150 hk) manuel | – | 339.990 | 369.990 |
35 TFSI (150 hk) S- tronic | – | 364.990 | 394.990 |
35 TDI (150 hk) S-tronic | – | 374.990 | 404.990 |
Allerede nu kan den nye Audi A3 konfigureres på audi.dk/A3 i de aktuelle motorvarianter og designlinjer, ligesom det også er muligt at downloade en pris- og udstyrsliste.
Udstyrspakker
Plus selection – pris 24.995 kr.:
- Komfortnøgle
- Audi connect nøgle (pt. kun muligt på Android smartphones)
- Kontur- og ambiente-belysningspakke, flerfarvet
- Panoramaglastag
- Matrix LED forlygter inkl. dynamisk blinklys + animation
- USB-ladestik ved bagsæde, 2 stk
- Sidespejle, el.indst., el.indkl. og aut. nedblændelige
- Dekorindlæg i aluminium i designet Spektrum, mørkt
Technology selection – pris 19.995 kr.:
- MMI Navigation Plus
- Audi virtual cockpit plus
- Audi soundsystem
Privatleasingpriser
Audi privatleasing site opdateres med privatleasingpriser på den nye A3 Sportback, så snart de er klar.
audiAudi A3audi a3 sportback