Audi udvider sin A6-serie med den nye A6 Limousine – en klassisk business sedan med et design, der er spot on for den type bil. Modellen lanceres i Danmark med en startpris på 699.990 kr.

Smuk som bare pokker
A6 Limousine skiller sig ud med et elegant og sportsligt ydre. Den karakteristiske front med slanke forlygter og en bred singleframe-grill er en flot nyfortolkning af Audis ansigt , mens det aerodynamiske design, herunder air curtains og frontspoiler, reducerer luftmodstanden markant.

Faktisk har modellen en luftmodstandskoefficient på kun 0,23 – den laveste for en serieproduceret Audi med forbrændingsmotor.
Bagenden med integreret spoiler har en bred diffusor, som giver bilen et potent udtryk.

Next level komfort
Audi har forbedret støjkomforten markant i A6 Limousine. Nye dørtætninger, tykkere ruder og støjreducerende dæk mindsker vind- og vejstøj med op til 30 procent sammenlignet med forgængeren. Samtidig sikrer nyudviklede motorophæng en mere jævn og støjsvag kørsel.

Kørekomforten løftes yderligere med avanceret adaptiv luftaffjedring (ekstraudstyr), der automatisk justerer bilens højde for optimal komfort og aerodynamik. Firehjulsstyring (også ekstraudstyr) forbedrer manøvredygtigheden, mens den progressive styring giver præcis respons og bedre kontakt med vejen.
Effektive motorer med mildhybrid-teknologi
A6 Limousine drives af moderne motorer med Audis MHEV plus-teknologi, som forbedrer både ydeevne og brændstoføkonomi. Danske kunder kan vælge mellem en 2.0 TFSI-benzinmotor og en 2.0 TDI-dieselmotor – begge med 150 kW (204 hk) og enten forhjulstræk eller quattro-firehjulstræk.

Mildhybrid-systemet reducerer CO2-udledning ved hjælp af regenerativ bremsning samtidig med at systemet hjælper vedacceleration. Det giver også mulighed for elektrisk kørsel ved lave hastigheder og under “coasting”.

Lancering i Danmark
Audi A6 Limousine kan bestilles fra midten af april med forventet levering i efteråret.
Den virker især tillokkende for bilkøbere, der ikke er klar til el, og ønsker en eksklusiv en firmabil med klassisk sedan-udstråling.

Foto: Audi
audiaudi a6audi a6 limousine