I 2023 præsenterer Kia den hidtil største og mest ambitiøse elbil i programmet – Kia EV9. Vi har tidligere set den som konceptbil i Frankfurt med fancy designdetaljer og en futuristisk kabine. Nu viser Kia billeder af den næsten produktionsklare variant – dog iført kamuflage.

Kia EV9 er en stor familiebil i moderigtigt SUV snit med alt det nyeste inden for moderne elbilteknologi. Den er en vigtig brik i udbygningen af Kias elbilprogram, og vil ifølge Kia sætte nye standarder for design, præstationer, rækkevidde, køredynamik, teknologi og komfort.
Inden KIA EV9 sættes i produktion skal den udsættes for en hårdhændet omgang på testcenteret i Korea. SUV-egenskaberne testes bl.a. i et udfordrende offroad-terræn og den trækkes en tur gennem dybt vand. Den har også været en tur rundt i Europa for at blive testet på bl.a. forskellige vejtyper og -underlag.

Kia EV9 er udviklet på den avancerede Electric Global Modular Platform (E-GMP), som vi bl.a. også kender fra Kia EV6.
Vi forventer at se den helt færdige EV9 i løbet af første kvartal 2023, hvor elbilen har verdenspræmiere.
Foto: Kia
e-gmpelbilkia ev6kia ev9suv