Som tilføjelse til den 100% elektriske MG ZS EV vil MG introducere en smart og brændstoføkonomisk plug-in hybrid. Den nye MG plug-in hybrid lanceres i Europa i første kvartal 2021.

Den nye MG HS plug-in hybrid har udover den elektriske drivlinje også en stærk benzinmotor. Den konventionelle motor arbejder tæt sammen med elmotoren og batteripakken, hvilket sikrer et harmonisk samspil mellem effektivitet, eldrift og rækkevidde.
Plug-in hybridens fordele
MG HS plug-in hybrid eliminerer rækkeviddeangsten samtidig med, at bilen kan foretage småturene på strøm. “Hos MG er bilistens oplevelse altafgørende”, siger Matt Lei, CEO MG Motor Europe. “MG følger sin elektriske identitet op med en veldesignet, brændstoføkonomisk køreoplevelse, der er funktionel, sikker og økonomisk overkommelig. MG HS plug-in hybrid opfylder behovene hos de krævende europæiske bilkøbere. I dag ønsker bilister at være i stand til at køre fuldt elektrisk, uden at skulle bekymre sig om rækkevidden. Derfor introducerer vi i dag en MG HS plug-in hybrid som alternativ til den 100% elektriske MG ZS EV til dem, der endnu ikke er helt klar til en elbil.”
Tilgængelig for alle
MG HS plug-in hybrid er en rummelig, C-segment SUV specielt designet til at gøre hybrid-kørsel tilgængelig for alle. MG annoncerer flere detaljer om deres nye plug-in hybrid, når vi nærmer os den officielle lancering.
Officielle markedsintroduktioner kan variere fra land til land, men forventet lancering er første kvartal 2021.
MG er produceret i Kina og er allerede tilgængelig i flere europæiske lande.
Foto og kilde: MG Motors
mgmg hsmg zs evplug-in-hybrid
