fbpx
 
Categories Bilnyheder

Focus på brugervenlighed

Posted on
Focus på brugervenlighed

Nye biler er fyldt med moderne teknologi og features, som kan virke svære at sætte sig ind i. I den nye Ford Focus har det været en ambition at gøre bilen brugervenlig med mennesket i fokus. Dette er – sammen med et højt teknisk niveau i bilen generelt – med til at sikre den gode køreoplevelse.

Ud med stress – ind med den gode oplevelse

I min optik er det den helt rigtige vej at gå. Funktioner og features i en bil skal være ligeså nemt at anvende som et Apple produkt.
”Vores udgangspunkt for den nye Focus har været, at den skal være et produkt, kunderne forelsker sig i – og som de bliver ved med at elske. Inde som ude handler vores nye designfilosofi om, at kunderne husker de gode øjeblikke i kontakt med bilen, så forholdet mellem menneske og maskine bliver så stressfrit og behageligt som muligt,” fortæller Amko Leenarts, direktør for design hos Ford Europa.

Et mobilt hotspot

Hvis vi zoomer ind på, hvad der konkret ligger bag disse tanker, ser vi følgende brugsscenarier i den nye Focus:

Focus introducerer europæiske kunder for FordPass Connect, et indbygget modem, som gør Focus til et mobilt hotspot for op til 10 apparater. Udover at give mindre stressende køreture og hurtigere planlægning med Live Traffic-opdateringer for navigationssystemet giver FordPass Connect passagererne mulighed for at streame, downloade og være på nettet på køreturen. FordPass Connect har en lang række fordele, og via FordPass app’en til smartphones kan man tjekke, hvor bilen er parkeret, status for bl.a. brændstof og olie, låsning og oplåsning af bilen og – for Focus med 8-trins automatgearkasse – fjernstart.

Focus giver også mulighed for at slippe af med alle ledningerne i bilen: trådløs opladning gør, at man nemt og ledningsfrit kan oplade kompatible smartphones. Man kan også holde forbindelsen til Fords infotainmentsystem SYNC 3 gennem Bluetooth, mens man bruger den trådløse ladefunktion. SYNC 3 er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android Auto, og gennem det avancerede system kan man kontrollere lydanlæg, navigation, klimaanlæg og forbundne smartphones blot ved at bruge simple stemmekommandoer.

Du kan nu få B&O PLAY i Ford Focus

Med B&O PLAY-lydanlægget bliver Focus omdannet til en rullende koncertsal, uanset om man streamer musik via FordPass Connect eller sin smartphone. Det imponerende lydsystem med 675 watt har 10 højttalere, bl.a. en 140 mm subwoofer under gulvet i bagagerummet, og det er særligt kalibreret til både Focus hatchback og Focus stationcar.


Focus Vignale er den mest luksuriøse udstyrsmodel i serien. 

Nyt nyt nyt

Ford fortæller stolt, at alt er nyt i den nye Focus. Der er bedre pladsforhold og flere sikkerhedssystemer.

Adaptiv fartpilot med stop & go, skiltegenkendelse og vognbanecentrering hjælper føreren med at bevare overblikket i tæt og stillestående trafik. Forudseende kurvelys og skilteaflæsning giver bedre overblik.

Focus er den første Ford i Europa med head-up display, som sørger for, at blikket ikke behøver forlade vejen. Active Park Assist 2 tillader fuldautomatiseret parkering ved tryk på en enkelt knap.
Drive Mode-køreindstillinger er standard, og 20 procent forbedring af vridningsstabiliteten og isolerede uafhængige hjulophæng med adaptive støddæmpere gør, at Focus er klasseledende også på komfort og dynamik.

Avancerede EcoBoost-benzinmotorer og EcoBlue-dieselmotorer understøttes af en ny 8-trins automatgearkasse, som forbedrer brændstoføkonomien med 10 procent.

For første gang inkluderer Focus-familien crossover-udgaven Focus Active og den luksuriøse Focus Vignale. Det bliver spændende at se, om crossover-udgaven vi appellere til det købelystne SUV/crossover publikum. I forhold til den luksuriøise Vignale, så vil mit bud være, at potentielle købere vil overveje en af konkurrenterne fra premium segmentet som alternativ, når pungen nu alligevel er oppe af lommen.


For første gang ser vi en Ford Focus crossover-udgave. Den hedder Focus Active.

Ford har solgt mere end syv mio. Focus i Europa siden begyndelsen – og på verdensplan mere end 16 mio. Med den nye Focus, som lanceres i Danmark efter sommerferien, bliver det spændende at se, om kunderne vender tilbage. Ford Focus i den nuværende model ligger salgsmæssigt i 2018 på en 25. plads hvor konkurrenten VW Golf er i top 3.


De europæiske designchefer er pænt alignet: Den nye Ford Focus (til venstre) kommer med en flot designopdatering men kan i farten dog hurtigt forveksles med den nye Kia Ceed (til højre).

 

 

Foto: Ford
Foto: Kia

4 kommentarer

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: