Det er altid spændende, når Mercedes-Benz kommer med nye modeller i topklassen. Det er her den nyeste teknologi fra hylderne i Stuttgart præsenteres i en overlegen “first mover” magtdemonstration. Og som senere drysser ned i de mindre modeller – og som også finder vej til andre mærker.
Sådan har det altid været, og sådan er det naturligvis også i nyeste generation af den store S-klasse, som er mere digital, intuitiv og gennemført end nogensinde. Og dét siger ikke så lidt.

Fuldelektrisk EQS følger inden længe
Den nye S-Klasse kommer med et nyt design, uovertruffen komfort og revolutionerende nyheder som MBUX med Interior Assist, medstyrende bagaksel og de intelligente Digital Light-forlygter, som kan projicere advarsler og symboler direkte på vejen foran bilen. Plug-in hybrid-versionen får en elektrisk rækkevidde på op til 100 kilometer.
Inden længe følger den fuldelektriske EQS, som præsterer op til 700 kilometer på en opladning. Den tror jeg da nok liiiige at vi glæder os på gaden.
Intelligent og dynamisk
I kabinen er cockpittet med den store skærm i ekstremt høj opløsning noget af det første, der springer i øjnene. Anden generation af det intelligente infotainmentsystem MBUX har nemlig sin debut i den ny S-Klasse, og med MBUX Interior Assist er det blandt andet muligt at styre bilens vigtigste funktioner med stemmen eller ved fysisk bevægelse. Hvis føreren eksempelvis kigger bagud over skulderen, kører bagrudens solgardin automatisk ned.

Hundredevis af LED-pærer i kabinen
Det er desuden muligt at tilvælge aktiv ambientebelysning, som både sætter den helt rette stemning i kabinen og samtidig udgør en integreret del af bilens aktive køreassistentsystemer. De mere end 250 LED-pærer i kabinen kan nemlig hjælpe med at gøre føreren opmærksom på farlige situationer som eksempelvis biler eller cykler, som passerer tæt forbi bilen.

Til trods for sine elegante, selvsikre og voluminøse ydre dimensioner er den nye S-Klasse ualmindeligt manøvredygtig takket være den medstyrende bagaksel, som gør det muligt for baghjulene at styre med, når man drejer. Det betyder blandt andet, at venderadiussen er reduceret med op til to meter, hvor baghjulene styrer modsat forhjulene, mens bilen befinder sig endnu mere stabilt på vejen ved høje hastigheder, hvor baghjulene styrer i samme retning som forhjulene.

DIGITAL LIGHT øger sikkerheden
Med flere end 2,6 millioner pixels udgør DIGITAL LIGHT-systemet en sikkerhedsmæssig landvinding. For udover at lyse vejen foran bilen op i et skarpt og dagslyslignende skær, er systemet samtidig i stand til at projicere objekter som advarselssymboler og hjælpestreger i ekstremt høj opløsning direkte på vejen. Det er både en fordel, hvis vejens optegninger er mangelfulde, eller hvis bilens sensorer registrerer en potentiel fare forude.

Mercedes-Benz S-Klasse DIGITAL LIGHT 
Mercedes-Benz S-Klasse, MBUX (Mercedes-Benz User Experience)
Helt eller delvist elektrisk
Den ny S-Klasse præsenteres med flere forskellige motorer, og vælger man S-Klassen som plug-in hybrid, er det muligt at køre op til 100 kilometer på ren el, og inden længe præsenteres den nye, fuldelektriske EQS med en rækkevidde på op til 700 kilometer på en opladning.
Se præsentationen af den ny S-Klasse og få alle detaljerne her.
Et nostalgisk tilbageblik på den nok bredeste S-klasse til dato
Kilde og fotos: Mercedes-Benz / Daimler AG
elektrisk bileqsmercedesmercedes-benzphev
