fbpx
 
Categories Biltest

KIA XCeed PHEV med UVO Connect

Posted on
KIA XCeed PHEV med UVO Connect

Hybrid- og elbiler udgør en større og større andel af salget hos KIA. Den bysmarte crossover KIA XCeed, som vi tidligere har testet i benzinudgaven, er nu også tilgængelig som plug-in hybrid (PHEV) med en rækkevidde på ren el op til 54 km (WLTP). Vi har netop kørt første tur i Rüsselheim i Tyskland ved KIA’s europæiske R&D center, hvor vi også blev introduceret til fase to af UVO Connect, som integrerer bilens infotainment med en app.

Gennemprøvet teknik

PHEV-teknologien fra KIA er gennemprøvet, og det mærker man i KIA XCeed PHEV. Du kan selv vælge hvilket ”mode”, du vil køre i, og vælger du ren eldrift har du en rækkevidde på op til 54 km (WLTP) at gøre godt med. Dette er rigeligt for mange i forhold til de daglige køreture.  

Støjsvag og smooth

KIA XCeed PHEV er en komfortabel bil både ved by-, lande- og motorvejskørsel. Den er godt støjdæmpet, og du generes ikke af støj fra vind, dæk og motor.

Skiftene mellem bilens drivlinjer foregår nærmest ubemærket og giver føreren en smooth køreoplevelse. Den nye drivlinje kombinerer en litium-polymer-batteripakke på 8,9 kW, en elmotor på 44,5 kW og en effektiv 4-cylindret “Kappa”-GDI (benzinmotor med direkte indsprøjtning).

Den samlede ydelse for drivlinjen er 141 hk og et drejningsmoment på 265 Nm, hvilket gør den i stand til at accelerere fra 0-100 på 11,0 sek. KIA Xceed føles rimelig kvik og agil ved accelerationer.

Kraften overføres til vejen via en 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse (6DCT), hvor førerne selv kan skifte gear, hvis de ønsker en mere underholdende kørsel. Det fungerer upåklageligt.

Skiftene mellem bilens drivlinjer foregår nærmest ubemærket og giver føreren en smooth køreoplevelse.

Veludstyret

Bilen er veludstyret. Du får bl.a. 16″ alufælge, LED kørelys, LED for -og baglygter, el-foldbare sidespejle m. varme, aut. nedblændeligt bakspejl, bakkamera, dobbelt bagagerumsbund, adaptiv fartpilot, 2-zoners klimaanlæg m. anti-dug, læderrat og lædergearknop, parkeringssensor bag, regnsensor, varme i forsæder, varme i rat, 4,2″ instrumentering, 8″ touchskærm, bluetooth, DAB+, aut. nødbremse m. fodgængerregistrering, elektronisk P-bremse og udvidet vejbaneassistent (LFA), mørktonede ruder og del-lædersæder.

Læs mere om udstyr i KIA Xceed PHEV her.

Vellykket crossover design

De flotte ydre linjer matches i kabinen med et flot design og en gennemført indretning. Kvaliteten opleves høj og brugervenligheden er som i andre nye KIA’er rigtig god. Du sidder godt i sæderne og afstande mellem rat, pedaler og armlæn kan indstilles, så jeg med mine 187 cm sidder godt. Pladsmæssigt forkæles du ved forsæderne mens det bliver lidt mere knebent ved bagsædet.

Ny KIA app ”UVO Connect” skal gøre livet bedre for KIA-bilister

I slutningen af 2020 kan danske KIA ejere få fingrene i app’en UVO Connect. Den skal gøre livet som bilist bedre og nemmere. Det er app’ens fase to, som udrulles i Danmark. Her er der tilført endnu flere features og services. Afhængig af bilmodel kan UVO Connect give en status på bl.a. bilens batteri, om bilen er låst, vinduerne og soltaget lukket og andre nyttige informationer.

UVO Connect er tilgængelig i app store senere på året i Danmark. Den er gratis at anvende for brugeren i syv år – samme antal år som KIA tilbyder garanti på bilerne.

UVO Connect indeholder også et nyt navigationssystem, hvor real time data forbindes med historisk data. Dette skal bl.a. sikre en mere præcis angivelse af ankomsttidspunkt. Den optimerede navigation indeholder også en ”last mile” feature så du kan finde vej til din endelige destination efter bilen er parkeret. Skulle du have glemt, hvor du har parkeret din bil, hjælper UVO dig også på rette vej.

I modeller med en sensor ved bagsædet, kan UVO Connect give besked, hvis der er bevægelse ved bagsædet, når du som fører har forladt bilen. Og hvad skal man så med det? Jo, der findes desværre skrækhistorier – også i Danmark – hvor et barn er blevet glemt på bagsædet af en bil i bagende sol med døden som følge. Så i det lys kan UVO Connect virke som en life saver.  

UVO Connect er tilgængelig i app store senere på året i Danmark. Den er gratis at anvende for brugeren i syv år – samme antal år som KIA tilbyder garanti på bilerne.

Du kan se mere om UVO Connect her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet
%d bloggers like this: