Trods adskillige år på bagen er Volvo ikke færdig med XC90. Den har fået en teknisk og visuel opgradering, som skal holde den frisk nogle år endnu.
Jeg har kørt den store plug-in hybrid fra Danmark til Østrig på skiferie og har tilbagelagt 2.500 kilometer frem og tilbage. Her er highlights fra turen.
Ideel bil til den lange tur
At årets langturstest på skiferie til Østrig sker i en plug-in hybrid er en tilfældighed. Jeg har kørt turen før i elbil, og det gik sådan set fint nok.
Men når det er sagt, brokker jeg mig da ikke over, at et ”optankningsstop” kan klares på få minutter.
Og jeg brokker mig absolut heller ikke over, at turen foregår i en faceliftet Volvo XC90, som fremstår frisk og oplagt.
Vi kører fra Danmark en tidlig fredag morgen i slutningen af februar. Min familie har set den store Volvo og pakket derefter, så mængden af bagage er alt andet end ”travel light”.
Jeg bærer den ene fyldte taske efter den anden ud i bilen, og de 640 liter bagagerumsplads får hurtigt ben at gå på.
Vi har en elektrisk køletaske med til afkøling af vand og mælk til kaffen, og den er tilsluttet 24V stikket i bagagerummet. Det plejer vi egentlig ikke – men hey, nu kører vi jo i stor Volvo, så why not.
Skandinavisk dagligstue
I kabinen indtager mine to teenagebørn et bagsæde, hvor komforten er helt i top. Her er friskluftdyser både i midterkonsollen og i dørstolpen, et display til regulering af klima og sædevarme, rullegardiner i sideruderne, USB-C stik og mulighed for at justere hældningen af ryglænet.
Et stort panoramaglastag giver lys og en fornemmelse af luft og plads, og man sidder i det hele taget højt i bilen med godt udsyn.
Jeg tænker tilbage på da jeg selv var barn, og vi kørte på skiferie i Trysil i min fars gamle tre-dørs Opel Kadett. Jeg sad med min søster og hendes veninde på et trangt bagsæde med bagage stuvet ind i alle tænkelige sprækker. Tænk at jeg ikke gjorde større oprør over det 🙂
Volvoen står i stærk kontrast til mit barndomsminde. Her sidder vi i en rummelig og smagfuldt indrettet kabine med lyst læder, træindlæg, alu- og stofdetaljer.
Den skandinaviske ånd skinner kraftigt igennem, og materiale-kvaliteten har fået et nøk op i forbindelse med faceliftet. Det føles simpelthen bare super rart at opholde sig i den kabine.
Gearvælgeren er udført i svensk kunstglas og sammen med en opgraderet digital skærm powered by Google, er det som om, at det gedigne og moderne går op i en højere enhed.
Faceliftet har givet skærmen vokseværk (11,2”) og softwaren bag spiller, så den reagerer hurtigt. Grafikken er skarp og det er i det hele taget nemt at navigere rundt i menuen.
Fantastiske stole
På turen mod Østrig tager vi en overnatning nord for München. Nok lidt en tradition fra da børnene var små, men old habits die hard. Hjemturen foregår altid i et stræk med afgang fra Østrig tidligt lørdag morgen den sidste dag på ferien.
Denne gang klares hjemturen på lige knap 15 timer. Sidste år i elbil tog det næsten 5 timer mere at komme hjem.
Det er ikke alle stole, der er lige venlige mod din ryg efter så mange timer bag rattet, men som altid har Volvo helt styr på den disciplin. Selv efter mange timer i bilen føler jeg mig hverken radbrækket eller brugt.
En god støjdæmpning bidrager i øvrigt til den komfortable og stressfrie rejseoplevelse.
Man mærker, at det er en sikker bil
En ting jeg virkelig sætter pris på, er de ”rigtige” knapper i rattet. Her er ingen touch, men det er kun godt, for det er altså meget nemmere at betjene “the old way”.
Jeg ved, at jeg lyder som en gammel, konservativ motorjournalist, når jeg gang på gang fremhæver det med de knapper. Men altså…. det ER vitterligt bedre.
Knapperne i venstre side betjener den adaptive fartpilot og pilotstyring. Systemet fungerer upåklageligt, og du mærker her helt konkret, hvordan Volvo og sikkerhed går hånd i hånd.
Der er ikke en intelligens, hvor farten automatisk tilpasses hastighedstavlerne, men det generer mig egentlig ikke på den tyske Autobahn, hvor man på mange strækninger bare kan give den fuld gas.
I høj fart på motorvej ligger XC90 solidt på asfalten. Undervognen byder på masser af komfort. Det her er en bil, der er skabt til langture som denne.
Motorens 455 heste gør overhalinger på motorvejen til en leg. Når den får nogle omdrejninger, lyder de fire cylindre endda ret godt. Jeg får på intet tidspunkt en fornemmelse af, at jeg mangler kræfter.
Forbrug på turen
Selvom jeg kører med en plug-in hybrid drivlinje, foregår denne tur udelukkende med benzin i tanken og ingen strøm på batteriet.
Jeg kører i hybrid drive mode, så når det går nedad bakke, eller jeg bremser, lader batteriet op.
Mit gennemsnitlige forbrug på hele turen er lige under 10 km/l.
Ligesom med en elbil, koster det at have tung fod på speederen på motorvej.
Jeg prøver mig lidt frem på turen for at se forbruget. Det ser ud til, at hastigheder omkring 110 km/t på motorvej giver et forbrug på 12 km/l. Kører du mellem 110-140 km/t, er forbruget omkring 10 km/l.
Hvis du giver den gas på de lange strækninger uden fartbegrænsning, og kører omkring 140-160 km/l, er forbruget nede omkring 8-9 km/l.
I hverdagsbrug vil du naturligvis lade batteriet op og køre på strøm, så tit det er muligt. Her kan du regne med 60-70 km rækkevidde afhængig af kørestil.
Mange vil sige, at forbruget på sådan en tur med meget kørsel på Autobahn er højt. Det er det også.
Dødvægten på turen er batteriet og den tredje sæderække. Det vejer alt sammen, og jeg skal egentlig ikke bruge hverken det ene eller det andet. Og så er bilen selvfølgelig også fuldt pakket med passagerer og bagage.
Min omkostning til benzin ligger på denne tur lige omkring 3.500 kr. Til sammenligning kostede strømmen sidste år – samme tur i elbil – 1.850 kr. totalt.
Dertil har jeg købt vignet til storbyer i Tyskland samt motorvej i Østrig til omkring 300 kr.
På vej ned mod Østrig er det Gedser-Rostock færgeoverfarten, vi tager, og hjem er det Puttgarden-Rødby, som er mere fleksibel med afgange. Samlet koster færgebilletterne omkring 2.000 kr.
Volvo holder indtil videre fast i XC90 og XC60 i modelprogrammet som plug-in hybrider. Alt andet er fully electric.
Om Serfaus som skisportsted
Serfaus i Østrig er et populært skisportssted beliggende i Tyrol. Sammen med nabobyerne Fiss og Ladis udgør det skiområdet Serfaus-Fiss-Ladis, som byder på mere end 200 km pister i alle sværhedsgrader.
Området er kendt for sine familievenlige faciliteter, moderne liftsystemer og gode sneforhold. Udover skiløb tilbyder Serfaus også aktiviteter som langrend, kælkning og vandring.
Byen har en hyggelig atmosfære med velholdte bygninger, moderne butikker og gode spisesteder. Der er lokale supermarkeder.
Serfaus er et ideelt rejsemål for både børnefamilier og erfarne skiløbere.
