fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

Vokseværk hos MY GARAGE

Posted on
Vokseværk hos MY GARAGE

Siden åbningen i september 2016, har MY GARAGE løbende ombygget de gamle fabrikslokaler og udvidet paletten af partnere under samme tag. Nu udvider MY GARAGE igen med flere kvadratmeter og flere partnere. Udvidelsen kaldes “etape 4” og er netop påbegyndt. I løbet af første halvår af 2021 forventer MY GARAGE at 4000 m2 står klar til nye partnere.

Et mekka for motorentusiaster

Med en central placering i Vejle, tæt ved motorvejen, har MY GARAGE skabt et mekka for motorentusiaster. Foruden bilopbevaring i de genkendelige glasbokse, rummer MY GARAGE også en lang række partnere, som hver især repræsenterer den højeste faglighed indenfor netop deres felt. Det gælder alle aspekter af den automotive verden – et koncept som MY GARAGE kalder SALES, SERVICE, STORAGE & SOCIAL.

De 4000 m2 i Etape 4 vil give plads til yderligere partnere, som MY GARAGE præsenterer i løbet af de kommende måneder. Dernæst bliver 26 nye glasbokse opført, som et resultat af den stigende efterspørgsel på optimal bilopbevaring.

”Vi glæder os til at afslutte ombygningen, som vil skabe plads til flere partnere og samtidig give de besøgende en større helhedsoplevelse, som nu kan gå fra den ene ende af huset til den anden. Ingen andre steder, finder man en så bred vifte af kompetencer og unikke begivenheder – Derfor glæder vi os til, med de nye lokaler, at kunne præsentere flere partnerskaber, som alle er med til at skabe den enestående oplevelse under ét tag”, fortæller Lars Bjørnbak, CEO MY GARAGE.

En helhedsoplevelse

Ombygning byder på en række nye lokaler, som skal udlejes til nye partnere, samt en fællesgang. Den nye fællesgang er ikke blot designet til at rumme biler, men giver samtidig besøgende en helhedsoplevelse.

Fra fællesgangen vil de enkelte partnere kunne opleves og tilgås gennem glasporte. Dette giver mulighed for at komme rundt i hele huset, uden at skulle træde udenfor. Når en bil kommer indenfor hos MY GARAGE, kan den dermed, gennem fællesgangen, transporteres rundt til de enkelte partnere, uden at den behøver at startes eller komme udenfor.

Ligesom resten af huset, er ombygningen tegnet af RAVN Arkitektur, som med deres stramme linjer i arkitekturen har skabt et design, der respekterer den oprindelige arkitektur fra 1964. Når opbygningen bliver færdig i foråret 2021, vil MY GARAGE udgøre mere end 20.000 kvadratmeter.

Foto: MY GARAGE

4 kommentarer

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet