fbpx
 
Categories Branchenyt - vi elsker biler

50 år med “Vorsprung durch Technik”

Posted on
50 år med “Vorsprung durch Technik”

Man behøver ikke være bilinteresseret for at vide, hvem der står bag de legendariske tre ord ’’Vorsprung durch Technik’’. Sloganet hører sammen med enhver Audi reklame, og det er nu 50 år siden, det optrådte i en annonce for første gang. Audi markerer jubilæet ved at kigge tilbage på de fem årtier – men også frem.

Sloganet opstår

I 1969 blev Auto Union GmbH og Neckarsulmer NSU Motorenwerke slået sammen, og Audi NSU Auto Union AG opstod. Selskabet havde et bredt udvalg af biler, og i 1970 udtænkte medarbejderen Hans Bauer sloganet ’’Vorspung durch Technik’’ som en passende beskrivelse af netop dette.

Det nye slogan optrådte året efter i en annonce, og de folkekære modeller som Audi 80, Audi 100 og Audi 50 blev hurtigt forbundet med sloganet. Da Audi Quattro blev introduceret i 1980, fik sloganet for alvor fast – blandt andet ved at optræde på Europas dengang største belyste reklame ved Autobahn A9 lidt udenfor Inglostadt-Nord. I dag, mange år senere, er sloganet blevet et synonymt med virksomheden.

Ny stor udstilling

Som en fejring af jubilæet, vil det fra december i år være muligt at opleve en specialudstilling hos Audi Forum Neckarsulm. Udstillingen hedder ’’Living Process – 50 Jahre Vorspring durch Technik’’ og den vil gennemgå Audis passion for teknologi gennem årene.

I den forbindelse sætter Oliver Hoffmann, som er medlem for direktionen Audi AG for teknisk udvikling, lidt ord på noget af det, som han mener, er en af de vigtigste milepæle indenfor Audis teknologiske udvikling:

“Den vigtigste milepæl for mig er quattro-teknologien. Ikke kun dannede den grundlaget for vores succeser i rallysporten, den repræsenterer også overførslen af vores erfaring fra motorsport til serieproduktion. Siden da er quattro og Audi gået hånd i hånd. Lige så vigtigt var den første Audi A8 med Audi Space Frame-teknologi i 1994, som hjalp os med at cementere vores plads i premium-segmentet’’, siger han.

Fremtiden fokuserer på bæredygtighed

I slutningen af 2010’erne blev bæredygtighed et centralt omdrejningspunkt for Audi.

“Dette er grunden til, at Audi konsekvent er dedikeret til miljøet ved at samle adskillige tiltag til ressourceeffektivitet og reducere det økologiske aftryk i sit miljøprogram “Mission:Zero”,” siger Hildegard Wortmann, medlem af direktionen for AUDI AG for salg og marketing. 

Målet for Audi er, at de skal være CO2-neutrale i år 2050. Derfor har de blandt andet også taget det valg, at de ikke vil introducere nye modeller med forbrændingsmotorer i 2026.

Foto: Audi

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet