fbpx
 
Categories Bilnyheder

Mercedes EQE SUV fra 776.000 kr.

Posted on
Mercedes EQE SUV fra 776.000 kr.

De danske priser på Mercedes EQE SUV er landet, og de starter lavere end ventet. Den billigste med 292 hk og en rækkevidde på 568 km koster fra 776.000 kr.

Sammenlignet med sedan versionen af EQE er den billigste EQE SUV 350+ ca. 50.000 kr. dyrere, og det er en beskeden merpris for SUV-højformatet. Kigger man i specifikationerne har den 100 km kortere rækkevidde, hvilket skyldes at SUV’en alt andet lige er en større klods at rykke rundt med i landskabet.

Startprisen for EQE SUV ligger lavere end ventet. Da Carlife365 var til den internationale præsentation af EQE SUV i Paris i slutningen af 2022, var prisen ikke kendt. Men et gæt var, at den nok ikke skulle koste så meget mere eller mindre end en tilsvarende GLE, som i PHEV-udgaven koster lige under 900.000 kr.

Startprisen på 776.000 kr. gør konkurrentlandskabet interessant. Polestar 3 koster fra 800.000 kr. og Volvo EX90 koster fra 955.000 kr. – begge i udgaver med over 400 hk. En ligeså kraftig EQE SUV koster lige omkring 1 million kroner.

Mercedes EQE SUV

Her er alle priserne på Mercedes EQE SUV

Mercedes EQE 350+ SUV

Til en start, vil det være EQE 350+ som bliver billigste EQE SUV på det danske marked, hvor du får 292 hk og 565 Nm. Batteriet er på 90 kWh, som vi kender det fra EQE sedan, hvilket giver en rækkevidde på op til 568 km.

Pris: 776.000 kr.

Mercedes EQE 350 4MATIC

Du kan også vælge den firehjulstrukne udgave af EQE 350 SUV. Her får du også 292 hk som i den baghjulstrukne udgave, men du får i 4MATIC-udgaven hele 765 Nm. Rækkevidden ligger på op til 541 km.

Pris: 810.000 kr.

Mercedes EQE 500 4MATIC

EQE SUV kommer også i den store 500 4MATIC-udgave. Den yder hele 408 hk og 858 Nm. Så her er der altså mulighed for at få endnu mere power. Bilen kommer også med et 90 kWh-batteri, som i de andre udgaver – og en rækkevidde, på ca. 543 km.

Pris: 1.067.000 kr.

Mercedes EQE 43 AMG SUV

Er du mere til power end lang rækkevidde? Så bliver EQE 43 AMG SUV måske modellen til dig. 476 hk og 858 Nm rækker til en 0-100 km/t tid på blot 4,3 sekunder. Rækkevidden er på op til 468 km for denne model.

Pris: 1.290.000 kr.

Læs mere om Mercedes-EQE SUV her

Læs mere om Mercedes-AMG EQE SUV her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet