fbpx
 
Categories Bilnyheder

Nyhed: BYD DOLPHIN fra 234.995 kr.

Posted on
Nyhed: BYD DOLPHIN fra 234.995 kr.

BYD udvider modelfamilien med et nyt medlem, som størrelsesmæssigt ligger lige under ATTO 3. Den hedder DOLPHIN og har en rækkevidde på op til 427 km. Den kan opleves hos forhandlere 23.-24. september.

DOLPHIN kommer i to varianter – Comfort og Design. Begge har et højt niveau af sikkerhedsudstyr og førerassistenter, hvor bl.a. adaptiv fartpilot og blid spot assistent er standard.

Topversion har alt udstyr til 249.995 kr.

Topversionen Design koster fra 249.995 kr. og har metallak, panoramaglastag, trådløs opladning til mobiltelefon og 17” alufælge som standard.

Batteriet på begge varianter er på 60,4 kWh og opladning sker ved AC med 11 kW og DC 80 kW. Det betyder at hurtigladning af batteriet kan ske på 40 minutter fra 10-80 %. Varmepumpe er standard og det er med til at sikre en fin rækkevidde på op til 427 km.

BYD DOLPHIN har 204 hk, og det sikrer en acceleration fra 0-100 km/t på 7 sekunder. Topfarten er 160 km/t.

Med en akselafstand på 2,7 meter er der lagt op til god plads i kabinen. Bagagerummet tager 345 liter.

Attraktiv pris og 6 års garanti

BYD DOLPHIN lander med en attraktiv pris i et leje, hvor mange danskere køber bil. Her er der konkurrenter som MG4 og Hyundai Kona EV.

BYD har netop annonceret, at fabriksgarantien udvides til 6 år / 150.000 km på alle modeller gældende fra nu.

Foto: BYD

3 kommentarer

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet