BMW 3-serie har fået en grundig opdatering, som BMW kalder “modig”. Den ligner dog stadig en BMW 3-serie, og det er som det skal være. Til min store glæde ser det ud til, at der endelig sker noget inde i kabinen, hvor instrumenter, skærme og knapper langt om længe får et løft. Finally, BMW!
Her er de vigtigste facts om den nye Bimmer.
Den nye BMW 3-serie har Apple CarPlay men ingen Android. Den har en infotainment skærm på 10.25 tommer.
Den nye BMW 3-serie er 4709 mm lang, 1827 mm bred og 1442 mm høj. Den er 85 mm længere, 16 mm bredere og 1 mm højere end den model, som den afløser. Akselafstanden er øget med 41 mm. Skønt bilen er større, har den tabt sig på vægten.
Den nye BMW 3-serie lanceres i flere motorvarianter. Vi glæder os til at se topmodellen BMW M340i xDrive med den kraftfulde 6-cylindrede M TwinPower Turbo 6-benzinmotor med 374 hk, sportsgear med otte trin og M-sportsdifferentiale. Derudover finder du i motorprogrammet en række mere eller mindre kendte diesel- og benzinmotorer – bl.a. 318d (150 hk), 320d (190 hk) og 320i (184 hk).
BMW 3-serie vil i den nye aftapning fortsat være tilgængelig i en plug-in-hybrid, som kan køre 60 km (rækkevidde) ved ren eldrift.
Den nye BMW 3-serie lanceres med delvis selvkørende teknologi.
Den nye BMW 3-serie (Sedan) bliver lanceret hos alle autoriserede forhandlere til marts 2019.
Den nye BMW 3-serie har verdenspremiere på Paris Motor Show 4.-14. oktober 2018
BMW 3-serie har som model været på markedet i 40 år og lanceres nu i en syvende generation.
BMW 3-serie har en klar DNA: sportslige køreegenskaber og dynamisk design.
BMW 3-serie er en af kernemodellerne fra BMW, og der er solgt mere end 15 millioner eksemplarer på verdensplan.
Foto: BMW
bmwbmw 3-serieinfotainmentparis motor show 2018sedanverdenspremiere